VI SKAL UD I EUROPA IGEN I ÅR: NY EUROPÆISK SÆSON NÆRMER SIG

VI SKAL UD I EUROPA IGEN I ÅR: NY EUROPÆISK SÆSON NÆRMER SIG

Om under en måned står den igen på europæisk fodbold for F.C. København. Nærmere bestemt den 17. september. Her spilles der nemlig kampe i 2. runde af kvalifikationen til Europa League, som København gjorde sig fortjent til med andenpladsen i superligaen.

F.C. København skal om kort tid forsøge at kvalificere sig til sit 15. europæiske gruppespil på 16 år. Foto: Copenhagen Sundays.

F.C. København skal om kort tid forsøge at kvalificere sig til sit 15. europæiske gruppespil på 16 år. Foto: Copenhagen Sundays.

Desværre betyder den kommende sæsons kval-kampe også flere europæiske kampe uden tilskuere. Det gælder, ifølge UEFAs retningslinjer, alle kvalifikationskampe i den kommende sæson. Det skriver fck.dk.

Ydermere betyder den stadig alvorlige corona-pandemi, at der kun spilles én kamp i hver kval-runde. Normalt spilles der to - én på ude- og én på hjemmebane, men altså ikke denne sæson.

Om de enkelte hold spilles ude eller hjemme, afgøres ved lodtrækning.

Du kan se nogle af datoerne for F.C. Københavns mulige europæiske aktioner her:

17. september: 2. runde af Europa League-kvalifikation

24. september: 3. runde af Europa League-kvalifikation

1. oktober: Playoff-runde til Europa League-gruppespil

22. oktober: 1. runde af Europa League-gruppespil

29. oktober: 2. runde af Europa League-gruppespil

5. november: 3. runde af Europa League-gruppespil

26. november: 4. runde af Europa League-gruppespil

3. december: 5. runde af Europa League-gruppespil

10. december: 6. runde af Europa League-gruppespil

Der trækkes lod til 2. runde af Europa League-kvalifikation den 31. august.

Kilde: fck.dk.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!