THORUP FØR SÆSONAFSLUTNING: SINDSSYGT GOD FORNEMMELSE I TRUPPEN

THORUP FØR SÆSONAFSLUTNING: SINDSSYGT GOD FORNEMMELSE I TRUPPEN

F.C. København spillede onsdag en forrygende kamp i Parken og besejrede i en utrolig kulisse med 11.000 tilskuere, efter mere end 700 dage endelig FC Midtjylland. Dagen efter blev der dog dryppet en del malurt i bægret og københavnerne er nu ikke længere i spil til guldet.

thorup_træning_www.jpg

F.C. København spillede onsdag en forrygende kamp i Parken og besejrede i en utrolig kulisse med 11.000 tilskuere, efter mere end 700 dage endelig FC Midtjylland. Dagen efter blev der dog dryppet en del malurt i bægret og københavnerne er nu ikke længere i spil til guldet. Løverne kan dog håber på sølv, når 20/21-sæsonens sidste runde mandag spilles. Her skal FCK - i Randers vinde for at gøre sig forhåbning om at avancere fra den nuværende tredjeplads. Et avancement, der dog kun er muligt ved at passere Midtjylland, såfremt de taber til AGF og overlader førstepladsen til Brøndby. Noget en del FCK-fans vil have det mere end start med.

Til gengæld også et avancement der vil give løverne adgang til Champions League-kval, frem for den adgang til Conference Leagues anden kvalifikationsrunde, som den nuværende tredjeplads giver adgang til.

Efter lørdagens træning talte vi med Jess Thorup om land andet de perspektiver, der er i mandagens kamp i Randers.

-Hvad betyder det for dig før og under sådan en kamp, at der kan ændre sig nogle ting (placeringsmæssigt) under vejs i sådan en kamp. Jo også ret markant, i forhold til europa og økonomi?

“Jeg tror min vigtigste opgave bliver at holde fokus på det jeg synes vi har gjort så stærkt i det her mesterskabsslutspil, nemlig på os selv og på den næste kamp. Vi havde et mål, at vi skulle vinde det her slutspil. Det har vi allerede gjort så klart, her en runde før. Hvad det ender ud med, og vi er afhængige af nogle andre, jamen det er jo nu en gang sådan det er, men det efterslæb vi har fra starten af sæsonen, men vi skal om nogen gøre vores arbejde færdig, og vi ved, at der venter en svær kamp i Randers. Der har vi stået før, det bliver ikke nemt, men vi skal gøre vores arbejde færdig og så må vi se, hvad det ender med. Og jeg glæder mig; vi har en sindssygt god fornemmelse i truppen og så videre, så det bliver godt,” sagde Thorup.

-I har jo gjort det forrygende i slutspillet og også fået en rigtig fes afslutning i Parken med tre hjemmekampe, ikke mindst to kampe, indenfor få dage, vigtige, vigtige for fans, moral, alt muligt. Også spillernes moral. Men hvad med fysikken? Det ser ud som om folk er lidt on/off på træningen her lørdag?

“Jamen, først og fremmest tilbage til kampene. Prøv at hør: At have spillet de sidste tre hjemmekampe med fansene, mod de tre respektive tophold og have fået tre sejre, måden vi har fået sejrene på, med opbakning fra fansene, men en god kulisse, men god fodbold, det er jo det der avler selvtillid og tro på tingene, så det i sig selv er en fed fornemmelse at gå ind til den sidste kamp, men også til den nye sæson. Så er det klart, at nu er vi så tæt på afslutningen, så nu handler det ikke så meget om det fysiske, i hvert fald ikke lige at være ude på banen (træningsbanen, red.), men gøre sig klar til kamp mandag. Og derfor har vi nogle stykker nu, der lige bliver taget lidt ekstra vare på indenfor, i forhold til massage, nogle er inde for at løbe og cykle, men alle er på banen i morgen og så forbereder vi de sidste detaljer frem mod Randers-kampen,” fortalte cheftræneren.

thorup_træning_ryg_www.jpg

-Er der nogen, som du vil ud med, som du ved ikke er klar?

“Altså, Bjelland bliver jo ikke klar, det gør han ikke. Han har store problemer for øjeblikket med ryggen, men ellers, så ser det ud som om, at alle er klar. Stage ser det fornuftigt ud med, om han lige når det til mandag, det må vi stadig afvente at se, men ellers så ser det rigtig godt ud. Og det er jo en fed timing, at mere eller mindre alle er klar til at bidrage til den sidste vigtige kamp,” sagde Jess Thorup.

-Vi talte lidt om det efter kampen onsdag, men du får jo en lidt “bumpy” start i klubben, skal lige se det hele an, hvad har du, hvad har du ikke, hvor er spillerne - alt det der - men har jo så, som vi har talt om, leveret et forrygende slutspil. Hvor vigtigt er det for dig, hen mod slutningen af sæsonen, at sætte det på plads?

“Jeg ved som sådan ikke, om det er vigtigt for mig. Jeg tror det er vigtigt for klubben, at det giver noget tro på tingene. Det at vi får vores fans tilbage og vi sammen har en tro på, at den vej vi har valgt at gå, giver tro på at vi kan komme tilbage til der, hvor vi synes vi hører hjemme, også historisk set, men hvor vi ikke har været igennem nogle sæsoner nu. Det skal vi have lavet om på og det synes jeg vi har vist nu, at vi er på vej og det er ikke noget jeg skal stå og være glad over, det er noget VI skal stå og være glade over, alle os der er en del af FCK. Og det er jo det vi skal tage med ind, både til den sidste kamp, men så sandelig også, når vi starter op i den nye sæson, at vi har tro på tingene og vi føler, at vi er der, hvor vi skal være for at kæmpe med om topplacering, det synes jeg vi har vist over de sidste mange uger, at det er der vi hører hjemme og det er det udgangspunkt vi går ind til den nye sæson med,” sagde Thorup.

-Og så lige her til sidst, I skal have en pause nu og det er godt og vel to måneder til den nye sæson starter. Der har også været talt meget om et historisk stort transfervindue, og så videre, i FCK, men ville du i virkeligheden bare aller helst kunne sætte en stor, fed streg over de næste to måneder, og så gå i gang med at spille ny sæson nu?

“Jaaa altså, sådan er det jo, når det går godt, så vil man gerne bare spille videre. Og for mig måtte sæsonen godt lige blive udvidet med et par uger mere, et par kampe med, fordi jeg synes vi har momentum i øjeblikket og så meget selvtillid og tro på os selv, men det er nu en gang sådan det er og når man kigger tilbage på, hvilket vanvittigt år vi også har haft, med Corona og ups and downs, så tror jeg måske det passer meget godt vi alle sammen lige får lov at trække os lidt til siden eller hive os op i helikopteren og får et rigtigt view over det og se, hvad er det egentlig der er lykkedes og ikke lykkedes, så vi kommer knivskarpe tilbage til den nye sæson, og det kan jeg næsten ikke vente med, sluttede F.C. København-træneren.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!