TRODS SEJR: THORUP VIL SE BEDRE SPIL END I LYNGBY

TRODS SEJR: THORUP VIL SE BEDRE SPIL END I LYNGBY

Jess Thorup var glad for mege, men så også plads til forbedring fredag aften i Lyngby.

Jess Thorup var glad for mege, men så også plads til forbedring fredag aften i Lyngby. Foto: Copenhagen Sundays.

Anden sejr i træk, hvilket ikke er sket tidligere denne sæson, og endda med et clean sheet, det var, hvad F.C. København leverede fredag i Lyngby. Og cheftræner Jess Thorup var da også glad for, at løverne for første gang i den nye sæson ikke lukkede mål ind.

“Ja, fantastisk!,” sagde Thorup til pressen efter kampen.

Han var dog ikke tilfreds med alt han så denne sommeraften, hvor været var lige så omskifteligt, som københavnernes præstationer siden sommerpausen.

“Jeg er tilfreds med de tre point. Vi snakkede om, inden vi tog ude fra 10’eren, at nu er vi nødt til at fokusere på én kamp af gangen. Der fra var den kam i dag i Lyngby den aller vigtigste. Vi skulle ind og toppræstere, selvom vi lavede nogle justeringer så skulle vi ind som hold og præstere. Og ja, vi får de tre point, og dem er jeg super glad og stolt over, der er mange der får vist sig frem, men det er klart, at min barre den er fortsat højere i forhold til det jeg ser i første halvleg. Jeg synes stadig vi lidt for ubekymret giver vores modstander et par chancer i første halvleg, hvor det kun er på baggrund af Matys fantastiske redninger der holder os inde i kampen, så vi får ændret nogle ting i pausen og jeg synes vi går ud og spiller en top anden halvleg op får sat tingene på plads, og vinder fuldt fortjent. Så et godt udgangspunkt og en god kamp, men min barre er stadigvæk højere end det vi viser i dag, men det er sådan det er,” sagde Jess Thorup.

-Hvad har du at sige til din målmand efter de to første kampe?

“Jamen fantastisk! Det er jo det vi har gået og håbet på, og det vi har scoutet. En ting er, at han har de redninger, som er det der er afgørende, men i dag viser han også med bolden, at han reelt kan være en del af vores opspil, i forhold til at gøre nogle ting, og deltage i det, så alt i alt er jeg super godt tilfreds. O det er jo det bedste tidspunkt overhovedet han kan se ud som om han topper og har masser af selvtillid, det er fedt,” sagde træneren.

-Det er svært at lave an gameplan, hvor man siger “vi skal være foran 3-0, så jeg kan skifte mine spillere ud”, men det forløb jo perfekt, i forhold til det der venter jer ikk’?

“Jo, og vi får set nogle nye spillere. Karamoko får lov at spille 90, Paul (Mukairu, red.) og Amoo komme ind, er tæt på at score, gør det rigtig fint. Valdemar spiller en super kamp, så det gør bare at truppen er blevet endnu bredere og endnu stærkere. Folk kommer her fra med selvtillid og kunne vi have skrevet det her kapitel på den her måde, inden kampen, så havde vi gjort det, fordi det gav mig mulighed for at toppe nogen op, men også tage nogen ud, så de ikke blev over-loadet i dag,” sagde Thorup.

Jess Thorup havde roser til flere af sine spillere efter 3-0-sejren i Lyngby. Foto: Copenhagen Sundays.

-Valdemar Lunds aflevering (”andenassisten” til 3-0-målet, red.) og generelle præstation?

“Super! Og jeg synes faktisk, at efter han laver det gule kort - hvad jeg stadig er i tvivl om der er - der beholder han fuldstændig roen. Var afklaret i duellerne, var fin på bolden, top præstation. Vi må heller ikke glemme Viktor Claesson, der igen i dag scorer to kasser, så det virker som om vi har flere og flere spillere, der får mere og mere selvtillid, så en rigtig god aften,” sagde cheftræneren.

-Hvor optimistisk er du i forhold til Daramy, Khocholava og Boilesen?

“Altså, jeg var ude på 10’eren i formiddag, og der var alle tre på banen, og det så fornuftigt ud. Jeg er glad for, at der stadig er en fire-fem dage til vi skal spille, men jeg har stadig en tro og et håb på at alle tre kan blive klar. Det er klart det giver os jo endnu større muligheder i forhold til gameplan A og B og C, som vi selvfølgelig skal være klar på der nede, så jeg synes det så lyst ud, men der er heldigvis nogle dage endnu,” fortalte Jess Thorup.

-Jess, nu taler folk meget om den her berømte 9’er, men faktum er, at Pep Biel og Viktor Claesson ligger nummer ét og to på topscorerlisten. Har vi midlerne til at lave de mål i truppen allerede nu?

“Jamen, det synes jeg jo vi har. Det synes jeg også, at vi har vist over tid. Det er klart, at hver gang vi taber en kamp, så kommer sådan et spørgsmål op. Det kan jeg jo et eller andet sted godt forstå, men jeg skal holde fokus på det vi er i gang med at bygge op, som vi har bygget op over tid. Og det skaber noget med relationer og modsatrettet løb. Og vi har ikke kun én  angriber, for mig har vi fire-fem angribere, når vi kommer over kanterne så skal vi have flere folk i feltet, og det ser vi i dag. Viktor (Claesson, red.) han er der jo, så et er at de scorer, men for mig handler det om, at vi - som hold - præsterer både offensivt, det ser godt ud, men i dag får vi et clean sheet. Det var rigtig vigtigt også at tage med frem mod onsdag,” sagde Thorup.

-Det første… 

“Det første, men ikke desto mindre vigtigt,” fastslog træneren.

-Er du egentlig bekymret i første halvleg, for de har rigtig store chancer. Mathew (Ryan, red.) han spiller en rigtig, rigtig god…

“Jeg ved ikke om jeg er bekymret. Jeg er ikke bekymret, men jeg er efter dem til dels i pausen, i forhold til jeg synes vi var lidt for ubekymrede med det vi løb og lavede inde centralt i banen, hvor vi egentlig taber nogle dumme bolde. Og det giver jo Lyngby chancer for de omstillinger vi vidste de ville være så gode på, specielt med Emil oppe foran, og det er det jo reelt kun Mary, der holder os onde i kampen. Det synes jeg vi får rettet - både noget med vores pres, men også vores måde at håndtere bolden på. I anden halvleg synes jeg vi er i fuld kontrol,” sagde Jess Thorup.

-Zeca der ikke starter, er det noget med onsdag eller noget med, at han ikke er helt klar?

“Nej, jeg snakkede med ham efter kampen (mod Trabzonspor, red.) han var følte han var blevet kørt over af en damptromle. Og prøv at hør’ det er helt forståeligt, han har første kamp efter ni en halv måned ude, men fedt at se, at han er klar til at sidde på bænken og komme ind og stadigvæk få minutter. 30 minutter i dag. Falk spiller godt, men vi har mulighed for at tage ham ud, så vi får liv til at lave de rotationer vi rigtig gerne vil,” fortalte træneren.

-Og Khocholava, kan du sige noget? Den er jo på plads den skulder, men han var godt tapet til i midtugen, og nu spiller han ikke i dag…

“Nej, han fik et par skrub i kampen (mod Trabzonspor, red.), der var blandt andet én, hvor Mary var ude og bokse, hvor han lige får et skrub, så vi har holdt ham fra banen de sidste par dage, og simpelthen stabiliseret skulderen, men i dag så det bedre og bedre ud, så jeg forventer, at han er klar til onsdagens kamp,” sluttede Thorup.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!