ORRI: JEG VAR IN THE ZONE

ORRI: JEG VAR IN THE ZONE

“Alle de tanker man har inde på banen de forsvinder bare, og man gør bare, hvad benene siger”.

F.C. Københavns Orri Oskarsson kom søndag på banen i Parken, da Andreas Cornelius, efter 53 minutter mod AGF, ikke kunne mere. Efter seks minutter havde han scoret til 1-0, og efter yderligere 33 minutter havde den 19-årige islænding scoret hattrick.

Vi talte med Orri i mixed zone efter kampen, som endte 3-2 til løverne.

“Det var fedt! Det var godt at kunne være afgørende i dag, og jeg er glad for at vinde og få tre point, det var det vigtigste i dag også,” sagde islændingen om at komme på banen og levere hattrick.

-Havde du noget du gerne ville vise?

“Ja, selvfølgelig, det vil man altid, når man kommer ind fra bænken. Man vil vise, at man fortjener at starte inde, så jeg synes det var godt, og jeg glæder mig allerede til næste kamp,” sagde talentet.

-Den første jubel var ned mod AGF-fansene. Kan du kommentere, hvorfor den skulle fejres der ned mod?

“Fordi det er AFG-fans…,” sagde Orri tørt.

Orri løb ned mod AGFs fans i Parken, da målet til 1-0 endelig blev godkendt af VAR. Fotos: Copenhagen Sundays.

-Orri, du har siddet ude en del, her i foråret, og nu kommer du ind og så videre… Regner du nu med, at du står forrest i køen?

“Det er ikke op til mig, men det håber jeg. Og jeg prøver, hver gang til træning, og til kamp, at vise at jeg skal starte inde. Det er ikke helt op til mig, det er op til Nees, og han bestemmer, hvem der starter inde,” sagde Oskarsson.

-Hvad sagde Nees, da du kom ind?

“Han sagde bare tillykke, og at han var stolt af mig,” sagde hattrick-helten.

-Og da du kom på banen?

“Jeg skulle bare afgøre kampen og være dygtig,” sagde Orri.

-De lyttede du til…

“Ja ja, det skal jeg..”.

-Hvordan havde du det, da den tredje kasse blev sparket ind?

“Jeg har lige sagt i et andet interview, at jeg var “in the zone”. Alle de tanker man har inde på banen de forsvinder bare, og man gør bare, hvad benene siger. Det var et godt og vigtigt mål,” sagde tremålsskytten.

Hattrick-helten med kampbolden. Fotos: Copenhagen Sundays.

-Så det var ikke en frustration over, at din holdkammerat, Pater Ankersen, blev kåret til kampens spiller efter du allerede havde lavet to mål?

“Nej, jeg sagde til ham efter kampen “Tillykke med Man of the Match”, men jeg har hørt, at han har givet den til mig. Han er en top fyr,” sagde Orri.

-Orri, med 10 minutter igen, der står der 1-1. Hvad tænker du der?

“Det kan jeg ikke huske… Bare, at vi skulle jagte et mål mere. Jeg synes ikke, at uafgjort var nok i dag. Vi skulle hente alle tre point. Og jeg synes vi gjorde det godt. Vi pressede dem, jeg synes det gik godt, og vi scorede andet mål,” sagde islændingen.

-Og I var vel fuldt opmærksomme på, at bif havde sat point til?

“Det vidste jeg ikke. Jeg ved ikke med de andre,” sagde Orri Oskarsson.

-Orri, du virker lidt lavmælt, du er ikke helt oppe og støde. Jeg tror, at jeg ville være anderledes, hvis jeg havde scoret hattrick. Er du så vant til at score mål, fra tidligere tider, at det er helt normalt det her?

“Jeg ved ikke mange ting om fodboldverdenen, men jeg ved, at man skal passe på ikke at gå for højt, når det går godt, og ikke gå for lavt, når det går skudt, så jeg prøver bare at være balanceret i mine følelser. Og ikke gå op til himlen allerede,” forklarede Orri.

-Er det på baggrund af den periode du også har været igennem, er det noget du har taget med der fra?

“Ja, selvfølgelig. Man kam lære masser af ting af modvind. Dat kan man tage med til fremtiden, og jeg prøver bare at lære, hver dag, og blive mere erfaren,” sagde islændingen.

-Hvordan skal du så fejre det her? Skal du bare hjem og hygge i sofaen? Skal der ske noget?

“Jeg tror bare, at jeg skal hjem og spille PlayStation. Ikke så meget andet,” den 19-årige angriber.

-I har en assist-konge på holdet, som lægge en bold til dig, til mål nummer to, hvad vil du sige til ham?

“Ja, han er en topspiller, ham dér! Du snakker om Achouri ikk´? Ja, ja, topspiller! Han finder mig bare i boksen, og det gør han næsten hver gang, også til træning. Det er bare en fornøjelse at spille sådan nogle gode spillere, som vi har på det her hold,” sagde Orri.

-Hvad tænkte du, da det første mål blev underkendt for offside?

“Jeg var ikke sikker om der var må, men da jeg så den på storskærmen så jeg godt, at der var ikke offside, så blev jeg meget glad,” sagde den tidligere U19-topscorer.

-Stod du så og lurede på, at nu skal jeg ned til de der AGF-fans?

“Moi sagde faktisk til mig, at jeg skulle være klar til at juble, men jeg tog beslutningen, at løbe ned til dem,” sagde orri.

-Har du et eller andet forhold til AGF-fans, eller er det bare fordi det er udefans?

“Nej nej, slet ikke. Det har jeg ikke,” fastslog Oskarsson.

-De skulle bare drilles lidt?

“Ja..,.

Orri Oskarsson har spillet 21 superligakampe denne sæson og scoret 7 mål.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!