David E. Bastian-Møller

STÅLE: JEG VAR MANIAC-RASENDE

David E. Bastian-Møller
STÅLE: JEG VAR MANIAC-RASENDE

Ståle Solbakken lagde ikke fingrene imellem, da han mødte pressen efter en forfærdelig præstation i sæsonens første superligakamp, som løverne tabte 3-2 i Odense, søndag aften.

ståle_mz.jpg

Særligt første halvleg var helt igennem elendig og efter de første 45 minutter førte OB 3-0.

“Der er ikke så maget andet at sige, end at det var total mangel på intensitet, total mangel på klogskab. Vi havde nogle gode træningsdage op til den her kamp. Spillerne kom godt tilbage fra landholdene. Jeg advarede bare mod én ting. Vi har her sidste år til sæsonstarten og da var vi brug med 2-0 efter tyve minutter og folk var ikke klar. Og i dag var det endnu værre og det undrer mig. Der var meget lidt intensitet i det vi lavede. Det var langsomt, der var nogle individuelle taktisk løsninger… Hvis man ser der tredje mål, så er det næsten så man ikke tror på det. De spiller to, tre, fire støttepasninger. Vi kommer ikke ud med holdet. De spiller bolden bagud og bagud. Pludselig drejer de rundt og spiller en bold igennem, hvor Mo står helt fejlplaceret, Varela løber efter, de slår et indlæg… Vi bliver helt overraskede. Det er ét løb. Det var… vi kunne have skiftet næste alle ud i pausen. Vi burde har skiftet fem mand. Det var helt, helt, helt, helt elendigt,” sagde Ståle om de sløje indsats.

-Hvorfor sker det?

“Havde jeg vidst det, så havde jeg jo..,” sagde Ståle Solbakken.

-Du var ret sur i pausen…

“Jeg er ikke sur, jeg er maniac-rasende..!” nærmest fnyste Ståle.

-Der er du i et mode, hvor du nærmest tænker, at du har lyst til at sende nogle spillere ud af klubben eller hvordan?

“Ja, altså det helt sådan surrealistisk, hvor vi vidste jo, hvad der kom ikke? Det er klart, jeg tror også vi blev snydt af, at vi havde tre-fire angreb, hvor det så okay ud, hvor Falk skyder lidt på mål og hvor vi har et godt opbygget angreb, men det handler jo om, de første 20-30 minutter, et hold, der går lige på os, 200 procent, som går rigtig hårdt til os. Og på når to-tre spillere, så var det helt, helt under pari,” sagde Ståle.

-Når du står og kigger på dit hold, står du så og tænker “er det her sat rigtig sammen?”?

“

Hvis man tager det hold der startede i dag, så var det ni af de 11, der spillede mod United. Uanset, hvordan man sætter det sammen, det er jo ikke det det handler om i dag. Det handler om, hvad men vil? Er man klar over, at man går ud på banen og møder et hold som spiller “the game of the year”. Forstår man, hvad der venter. Det er jo det man må gøre sig klart oppe i hovedet. Man må gøre sig klart oppe i hovedet, hvad der kommer. Det er jo det det handler om. Og jeg kan hjælpe med på vej, men jeg kan ikke… Jeg kan tvinge hesten ned til vandet, men jeg kan ikke mase hovedet under. Den må drikke lidt af visdomskilden selv,” sagde nordmanden.

-Ståle, defensiven var jo jeres achilleshæl sidste år. Det er min påstand, at det var det der kostede mesterskabet. Så starter I sådan her. Er det ikke lidt skræmmende?

“Nej, altså i superligaen lukkede vi cirka lige så mand mål ind, som dem, der blev nummer to, tre og fire. I perioder var det godt, i perioder var det ikke godt nok og i europa var det rigtig, rigtig godt. Og så må vi op på hesten igen. Vi kan ikke konkludere det ene eller det andet efter én kamp. Det vi kan konkludere er, at det var helt galt i dag,” sagde Ståle.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!