DELANEY: JEG ER HER FOR AT SKABE FLERE MINDER

DELANEY: JEG ER HER FOR AT SKABE FLERE MINDER

”Jeg har fantastiske minder i Parken med FCK, og det er derfor jeg ville tilbage, fordi jeg har haft mange store oplevelser – jeg vil have flere”.

Thomas Delaney blev matchvinder, søndag i Parken. Foto: David E. Bastian-Møller/Copenhagen Sundays.

Der gik noget tid inden Thomas Delaney kom ud til den ventende presse, i mixed zone, efter søndagens eventyr af et comeback for klublegenden i Parken. Der var rift om den populære spiller fra TV. Og Delaney måtte også en tur i sponsorloungen og lade sig hylde, som Man of the Match, efter et fantastisk indhop, som den tidligere FCK-anfører kronede, ved at sætte hovedet med det lækre hår på bolden – til sejrsmålet til 3-2.

Så, hvad var det for en dag for Thomas Delaney i Parken? Det spurgte Copenhagen Sundays den hjemvendte helt om.

”Den vil stå højt. Det var en rigtig stor dag. Næsten lige så emotionel, som da jeg forlod klubben, ikke helt, men måske mere glædeligt i dag,” svarede Delaney med et stort smil.

–Du får en fuldstændig fantastisk modtagelse, og det var jo nok ret ventet, men så går du også lige ind på banen og er forholdsvis afgørende…

”Ja ja, det var… Som jeg også sagde i nogle andre interviews – jeg tror ikke jeg havde… Jeg tror ikke engang jeg havde tænkt tanken. Jeg vidste, at jeg ville få omkring en halv time. Jeg tror mest jeg havde håbet, at vi havde førte 3-0, og vi kunne køre den hjem på god, gamle manér. Så havde jeg været lykkelig. Så at jeg står her og har haft et afgørende hoved med, det kunne ikke være skrevet bedre tror jeg,” sagde Delaney.

–Hvordan er det, at se den dér går ind?

”Jamen, jeg ser den ikke gå ind. Jeg kan lige se sektionen, og der kunne jeg godt se den ikke blev reddet i hvert fald..,” sagde Thomas Delaney.

Delaney blev modtaget, som den klublegende han er, søndag i Parken. Foto: CS.

–Du fortalte, at der var sket en del siden du tog afsted, på fanscenen. Hvordan oplevede du det så nu, in real life?

”Jamen, der er jo dobbelt så mange, som der plejer at være i sommerferien, så super glad. Det er jo lidt fantastisk. Og det har jeg også sagt før – det har jeg jo misundeligt kigget på, og  gerne vil være med til, så jeg er meget, meget, meget glad,” smilede midtbanespilleren.

–Du kommer ind med en halv time igen, som du lidt havde ventet. Hvad er det for en kamp at komme ind i. Det har ligesom har bygget sig op, og du få modtagelsen inden kampen, og de synger dit navn hele tiden og så ryger du ind på banen, i en ret presset situation, hvor der skal præsteres. Hvordan var det? 

”Jamen, jeg vil sige, at når jeg går ind på banen så kører det. Jeg var lidt nervøs… Hele dagen har været helt fin. Så kom jeg herind i Parken, opvarmningen, der blev jeg sådan lidt… jeg ved ikke om jeg var nervøs eller bare sådan lidt oppe og kører. Så da jeg endelig kommer ind, der forløber det meget godt. Da jeg kommer ind – vi har godt fat i duellerne og sådan noget. Efter vi scorer, efter jeg har scorer, måske ikke helt på toppen, men det var en dejlig kamp,” sagde klublegenden.

–De går også til dig derinde. Dalsgaard har fat i dig og et par andre havde også fat i dig. Følte du der var nogen der lige ville sige ”velkommen til Superligaen” eller hvad?

”Ja, men det tror jeg også, at jeg engang har sagt, så det er fair nok,” grinede Thomas Delaney.

Thomas Delaney blev matchvinder, da han – i sit comeback i Parken – scorede til 3-2. Foto: Copenhagen Sundays.

–Thomas, der har været rigtig mange der har håbet at du ville komme for et par vinduer siden måske, og det har også gjort, at der er nogen der har sagt, at nu var det for sent og sådan noget. Synes du, at du har lukket munden lidt på dem – på 30 minutter i dag?

”Det ved jeg ikke. Jeg er bare glad for at have haft den oplevelse, og jeg er her for at skabe flere minder. Jeg har fantastiske minder i Parken med FCK, og det er derfor jeg ville tilbage, fordi jeg har haft mange store oplevelser – jeg vil have flere. Om folk synes jeg er god eller dårlig, det må de ligge og rode med. Det vigtigste er mine holdkammerater min træner og FCK-fans også,” sagde matchvinderen.

–Thomas, nu har du været her et par uger. Hvad er det, det her hold skal have lagt på, nu her, den kommende tid?

”Vi skal have lidt mere ro, sådan helt generelt. Altså, med en halv time tilbage, 2-1 (1-2, red.) – det er ikke verdens undergang. Det er også det jeg fik at vide, da jeg kom ind: Vi skal tage det roligt, men pres på at score, og det synes jeg også vi formår. Der er mange dygtige fodboldspillere, der er mange store talenter, som jeg også har lidt ansvar for at lære op. Ligesom jeg også har lært af alt fra Hjalte og William og Grønkjær og Ulrik Laursen. Alle de gamle – Christian Poulsen – som har gjort mig til den jeg er. Så det er en lærerig kamp i dag også, for de unge,” sagde Delaney.

–Thomas, Neestrup sagde, at han kan mærke, at når du går ud på træningsbanen, så går du over til de unge, og det er altid dér du starter. Og jeg lagde mærke til, at efter kampen så går du hurtigt rundt og giver nogle dessiner til gutterne. Hvordan har dit indtog været? Altså du skal jo ind i et nyt omklædningsrum. Jeg ved godt, at du har et navn i klubben, men der er også et eller andet i den del ikk’?

”Jamen, der er jo forskellige måder. Det bedste eksempel, jeg husker, det var Christian Poulsen, da han kom til FCK, hvor han kørte Nicolai Jørgensen midt over til træning, ikk’? Og så var han ankommet. Det har jeg ikke nået endnu, fordi jeg blev holdt lidt ude, men nej selvfølgelig… I dag, der var jeg lidt efter Amin i kampen, og så bagefter gik jeg jo også over og roste ham, fordi det er svært at komme ind, som angriber, når vi ikke spiller fodbold. Så det var sådan lidt småting. Og med Gara var der lige en situation, som jeg gerne lige ville vende med ham. Jeg er jo verbal, så nogle gange skal jeg lige huske at følge op på det, når jeg taber hovedet,” svarede Thomas Delaney.

–Er der også noget i, at man skal præstere… For at kunne gøre det her, så skal man også have præsteret på banen. Altså, så der er den der gensidig respekt?

”Ja, selvfølgelig, selvfølgelig. Altså jeg kan da også godt fornemme at folk kender mig, også dem jeg har spillet sammen med, men jeg vil ikke være kendt for min fortid. Jeg vil gerne have vinde mine holdkammeraters respekt, for det er det jeg gør nu, og dér var det jo en fin start i dag,” sagde comeback-manden.

–Thomas, som Neestrup også sagde, så kan det være det nemmeste for dig jo bare for eksempel, også på træningsbanen, bare at går over til de lidt mere garvede gutter, og dem du måske kender lidt bedre og så videre. Hvorfor er det du ikke bare gør det?

”Arh, det gør jeg også. Det er ikke fordi jeg bare render rundt med de unge. Det er det ikke, men det ved jeg ikke. Nogle gange er det lidt sjovere med de unge, så lidt røverhistorier, så kan man leve sin ungdom igennem dem lidt ikk’? Så det er nok meget godt lige at holde dem i kort snor,” forklarede Delaney.

–Du sagde, at du var blevet lidt mere kedelig med årene. Er det måske derfor, at nu skal du lige hen og lige opfindes lidt med de unge her?

”Nej, jeg tror jeg holder mig til, at være kedeligt, men nej, jeg er altid frisk på lidt lidt sjov så. Det kan man også godt få med de gamle, men også de unge,” sagde 32-årige Delaney.

–Du har jo rimelig meget credit her i klubben og jeg tror, at hvis du bare valgte alligevel, i morgen, at siger stop, så tror jeg de fleste ville hylde dig alligevel, men min fornemmelse er ikke, at du er kommet hertil bare for at fuldende cirklen, men for at gøre noget? 

 ”100 procent! Altså, flere mesterskaber, mere europæisk – Champions League. Det er derfor jeg er der. Jeg kunne godt have ventet med at komme hjem, eller aldrig kommet hjem for den sags skyld. Og der er også noget pres ved at komme hjem, men det har altid været målet. Det har aldrig været et spørgsmål om ”hvis”, men om ”hvornår”. Så jeg er super glad for at det nu lykkedes,” sagde klubhelten.

 –Hvornår spiller du en fra start, tror du? Og kan du?

”Ja ja, det skal du bare starte inde jo. Du kan blive skiftet ud efter fem… Så jeg tror ikke problemet så meget af om jeg kan starte. Det er at ”loade”, at der kommer mange kampe. Så… nu skal jeg ikke love noget, men det kunne nok godt ske den nærmeste fremtid, at jeg var fit til det,” sagde Delaney.

Kasse!! Foto: CS.

–Er intensiteten i Superligaen som du håbede på? 

”Ja, og jeg er også kæmpe respekt for AGF. De er vokset til at være en af de største – måske ikke altid konkurrenter i tabellen – men når kampene er der, store kampe. Jeg synes Uwe Rösler en dygtig træner. Har skolet det her hold rigtig godt, så jeg ved godt, at når vi møde AGF er det ikke er det ikke nemt, og det var det heller ikke i dag,” svarede landsholdsspilleren.

–Thomas, helt naturligt, når man snakker med en Neestrup, for eksempel, da du kom, så spørger man jo ind til dig og anførerrollen. Og får at vide af Nees, ”rolig nu, vi har en anfører” og så videre, men så går der ikke så længe i dag, så render du rundt med det dér anførerbind på. Hvordan er det?

”Njaah, det er da fint, men det ændrer ikke noget. Og det synes jeg også er lidt traditionen i klubben, det tror jeg vi snakkede om sidst, at dengang jeg var anfører, der kom William Kvist til, og han var nok en større spiller end jeg var. Zanka kom også til, også en større spiller. Så det er normalt, og jeg har kæmpe respekt for Victor, og han er en super god anfører, så der er ingen grund til at rode op i alt muligt, bare fordi, at der er én der skal bære et armbind. Vi må stadig alle sammen godt til at råbe af dommeren, så det er godt nok,” grinede Thomas Delaney og med ham den fremmødte presse.

Delaney er tilbage – hvilket comeback!

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!