NEESTRUP EFTER ENDNU ET NEDERLAG: VI HAR KUN OS SELV AT TAKKE

NEESTRUP EFTER ENDNU ET NEDERLAG: VI HAR KUN OS SELV AT TAKKE

F.C. København tabte søndag eftermiddag i Farum en kamp de ikke måtte tabe. Endnu én. FC Nordsjælland besejrede løverne 2-1, efter brændt straffespark af gæsterne i første halvlegs tillægstid, nede 2-0.

Cheftræner Jacob Neestrup. Foto: Copenhagen Sundays.

Derfor var det også en Neestrup uden smil på læben, der mødte pressen i mixed zone efter kampen, og gav Copenhagen Sundays ret i, at det kunne han ikke være tilfreds med.

“Nej, det kan jeg ikke. Jeg ar aldrig tilfreds, når vi taber en fodboldkamp, og heller ikke, når vi taber to i træk. Det er jeg selvfølgelig ikke, nej,” sagde København-træneren.

-Hvorfor taber I i dag?
“Åååhh, hvorfor taber vi i dag… Jamen altså, hvis jeg skal koge det helt, helt ind, så er det, selvom kampene er vidt forskellige – den forleden, og den i dag – så er det jo, at vi igen ikke tager vare på de muligheder vi har. For det må vi jo sige, at de var der. Vi har alle muligheder, for at komme foran i den her fodboldkamp. Og så, da kampen begynder at jævne sig lidt ud, omkring minut 20, der forsvarer vi for dårligt igen,” sagde Jacob Neestrup.

-Hvad er perspektivet for resten af sæsonen, Nees?
“Det er at vi skal vinde vores fodboldkampe. Så det er der jo egentlig ikke lavet om på,” sagde Nees.

-Begynder du at miste troen på, at vi kan vinde guld?
“Nej.., det ser jo ekstremt svært ud. Jeg skal jo ikke stå og snakke om et mesterskab, når vi har tabt to kampe i træk, med en så lav kynisme, som vi har vist i to jævne kampe, hvor hvis sol, måne og alt så noget havde stået… så havde vi haft seks point, nu har vi nul. Men jeg kan sige, at det der går hånd i hånd, det er jo at vindefodboldkampe, for at gøre alt, hvad man kan, for at opnå det, som lige nu føles tæt på umuligt. Og det går hånd i hånd med at vinde fodboldkampe, i forhold til også at holde de hold bag sig. Og så må vi se, hvordan tabellen udvikler sig,” sagde Neestrup.

-Hvordan ser du deres to scoringer?
“Jeg ser det første, som et hjørnespark, der er slået ind i lav højde, hvor vi selvfølgelig skal cleare bolden. Vi bliver bare blokeret for nemt. De scorer med foden, og det bør være umuligt på et hjørnespark. Mål nummer to, dum bold, vi kommer i balance, og vi får ikke afvist det godt nok,” sagde løvernes cheftræner.

-Du snakker om at vinde fodboldkampe, Jacob. Hvad er det der skal ændres? Kan du komme med noget specifikt, der skal ændres? I skal score flere mål, og sådan nogle ting, men ser du noget i spillet, som ikke fungerer. Som du kan nå at rette på, eller arbejde specielt med?
“Selvfølgelig ser jeg ting i spillet, der ikke… der både er gode og mindre gode, men jeg synes, at de sidste to kampe kan koges ind til, er tæt på at kunne koges ind til… Og jeg snakker ikke om helt eller uheld, eller fortjent eller ufortjent. Men det er lidt, lige nu, stolpe ud – o bogstaveligste forstand – også i dag, ja. Det er fem centimeter, forleden. Det er fem centimeter i dag. Men vi kan jo ikke… Det vi må go ud, og det vi skal sørge for, det er, at de chancer vi brænder i dag, at dem gør vi en dyd og ære i, at sparke ind, til hver evig eneste træning. For der kommer ikke nogen og hjælper os med et. De blokeringer vi burde have lavet i dag, dem skal vi gøre en dyd ud af, at blokere til træning, for der kommer ikke nogen og hjælper os. Så kunne vi have stået med seks point. Så havde vi haft nogle flere forudsætninger for, at stå med seks point, for de sidste to kampe. Det gør vi ikke, og det kan vi kun takke os selv for,” sagde Neestrup.

F.C. København-træner Jacob Neestrup måtte søndag se endnu et nederlag i øjnene. Foto: Copenhagen Sundays.

-Hvad ser du som jeres største problem? Er det ikke at få scoret på de chancer I skaber, eller er det de her defensive fejl, der fører til mål?
“Jeg synes det er en kombination. Det synes jeg det er,” sagde Nees.

-Hvordan er det for dig… F.C. København siger, vi skal være danske mestre, hvert år. Nu siger du, i de her to kampe kunne sol, måne og stjerner også have stået lidt anderledes, men skal I ikke være mere dominerende i sådan nogle kampe her? Ud over, at det er lidt “stolpe ud”?
“Jo, det kan du sige, det er jo en fair pointe. Og det må jeg jo så gøre mit yderste for, at vi forsøger at blive. Jeg tror, at sådan historisk set, der har vi altid spillet lige og tætte kampe, heroppe. Det gør vi i dag. Og havde vi vundet, så havde det spørgsmål nok ikke været der, men det gjorde vi ikke. Og, igen, der må jeg bare sige, at det kan vi kun takke os selv for,” svarede Jacob Neestrup.

-Er det forkert at sige, at der er en lille smule metaltræthed at spore i truppen. Når jeg ser det ude fra, så virker det lidt modløst og lidt omgivende, nogle gange, i sekvenser.
“Så må du prøve at give et eksempel”.

-For eksempel, da der blev scoret til 2-0, så virker det som om, at der er ikke nogen, der ligesom kommer gejst i holdet, eller lige tager fat i hinanden…
“Jeg synes vi kommer godt tilbage, så det er vel det svar der er. For mig, der handler det ikke om metaltræthed. Der er spillere, der rigtig gerne vil gøre noget, som kun ét hold havde gjort, tidligere i F.C. København, at vinde det tredje mesterskab i streg. Der er spillere, der rigtig gerne vil skutte godt af og så videre, og så videre…,” sagde Nees.

“Selvfølgelig vil spillerne gerne vinde guld, det vil de. Så det handler ikke om metaltræthed. Det handler om kvalitet, eller mangel på samme. Og det er vi, jeg, som den primære, og spillerne, som de sekundære, ansverlige for, at vi får løftet det,” tilføjede træneren.

-Ser du det nok fra dem, at de vil vinde guld?
“Jamen, det synes jeg. Men du kan jo altid… for mig handler det om at vinde kampe, det gør det. Det handler om at få clearet bolden på et hjørnespark, det handler om at få sparket bolden i kassen, få tacklet igennem på midten og alle de der ting, men lige nu, der tror jeg bare, at det er bare lidt svært, lige nu, det er det. Men for mig, der handler det ikke om, at der er nogen, der ikke vil vinde, det gør det selvfølgelig ikke,” sagde Neestrup.

(Her efter en del spørgsmål, som vi ikke medtager)

Vi sluttede med at spørge, hvordan det er at være Jacob Neestrup lige nu?
“Jamen det er jo hårdt, det er det jo. Der er ikke noget jeg hellere vil, end at F.C. København har succes, og at vi sammen opnår de målsætninger, som vi allesammen har sammen. Og lige nu, der er der modgang, og det er hårdt som træner. Det er også hårdt, når det er F.C. København. Men som jeg har sagt før, nu har det været en lang retning på succes og store bedrifter, og nu er det svært. Og så må jeg sige, så er jeg motiveret, mere end nogensinde for at være manden til at også at stå og få skibet sikkert i havn, når der er en del bølger derude,” svarede Nees.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!