KNUS BRØNDBY — FØR DE KNUSER OS!

KLUMME

For tyve år siden var Brøndby IF’s omsætning dobbelt så stor som F.C. Københavns og der er ifølge Dan Hammer kun plads til den bedste.

Af: Dan Hammer
Foto: David E. Bastian-Møller

Samtidig hentede de gule klubbens 7. mesterskab på 13 sæsoner, mens Byens Hold stadig stod noteret for det ene, som B1903 havde foræret klubben i dåbsgave fire år forinden.

Året efter vandt Brøndby IF the Double og slog Bayern München i Champions League, mens F.C. København blev slået af Silkeborg IF i kampen om de nationale sølvmedaljer. 

Yderligere to år og nul pokaler senere, i foråret 2000, var jeg flere gange i telefonisk kontakt med F.C. Københavns administrerende direktør, der fra Superligaens 8.plads – en halv snes point efter storklubben Herfølge – talte varmt om sin vision om en storklub med internationale ambitioner i København.

En klub med 20.000 tilskuere på hjemmebane og potentiale til momentvis at drille de klubber i Europa, som jeg siden barnsben havde betragtet som lige så fjerne som lysende stjerner på nattehimlen over Amager: Manchester United, FC Barcelona, Juventus F.C. og den mest mytiske af alle klubber: Real Madrid.

I betragtning af, at de fleste opkald kom søndag aften fra en biltelefon på vej hjem fra endnu en middelmådig præstation og et nederlag på Lars Tyndskids marker, havde jeg noget vanskeligt ved mentalt at trække den lige linje mellem virkelighed og vision.

Direktøren derimod lød nærmest som om han allerede var i færd med at planlægge pressemødet før klubbens første finale i Champions League.

”We need those two players”

Få måneder senere havde jeg sagt til farvel til et drømmejob, en snorlige karriere i ”Fast Moving Consumer Goods” samt et ton aktieoptioner i en af verdens mest kendte virksomheder, da jeg blev skuldertacklet af en moden og velklædt herre på vej ind i en elevator på Østerbro.

Mit ærinde i Parken var at underskrive en direktørkontrakt i FCK på det hjørnekontor, hvor jeg et år i forvejen havde fået Flemming Østergaards opmærksomhed med sætningen ”ingen gider lytte til en taber”. Cheftræner Roy Hodgson var på vej til møde med sportsdirektøren – formentlig for at drøfte sæsonens langt fra tilfredsstillende start.

“Mine få og korte seancer med Niels-Christian Holmstrøm tolkede jeg heller ikke som en åben invitation til at blande sig i klubbens sportslige dispositioner”

Inden vi nåede 5.sal, var jeg udstyret med et klokkeklart mandat på engelsk: ”You must convince Flemming: We need those two players!”

Blot et år efter Brian Laudrups offentlige skilsmisse fra F.C. København skulle jeg imidlertid ikke nyde noget af at foreslå spektakulære indkøb til Flemming Østergaard. Og mine få og korte seancer med Niels-Christian Holmstrøm tolkede jeg heller ikke som en åben invitation til at blande sig i klubbens sportslige dispositioner.

Senere samme dag fandt jeg ud af, at ”those two players” var Jacob Laursen og Ståle Solbakken, og at forhandlingerne med begge var næsten i mål.

Resten er dansk fodboldhistorie.

En unik forretningsmodel

I forbindelse med mit MBA-studie havde jeg begået et par opgaver med FCK som case, hvorfor Flemming Østergaard havde mit telefonnummer. Og selv om jeg ærligt talt ikke var helt overbevist om bæredygtigheden af direktørens vision, kunne jeg i hvert fald få øje på et uudnyttet kommercielt potentiale. Og jo mere Flemming Østergaard talte, jo sværere fik jeg ved at svare på hans insisterende spørgsmål om, hvad der egentlig forhindrede en storklub med internationale ambitioner i København?

Fra mine studier i forretningsstrategi vidste jeg, at to aktører, der lever på identisk vis i samme miljø, uundgåeligt vil ende med en situation, hvor den ene dominerer den anden. Og da succes i professionel fodbold primært afhænger af økonomi, stod det klart for mig fra dag 1, at første skridt mod Østergaards vision måtte være at erobre en position som den absolut førende fodboldklub i Danmark.

“For dagligt at minde mig selv om denne pointe skrev jeg ”Knus Brøndby” på en gul lap. På bagsiden stod ”Inden de knuser os”.”

I strategisk og forretningsmæssig forstand fandtes – og findes – positionen som konstant rentabel nummer 2 nemlig ikke i dansk eller i hvert fald storkøbenhavnsk fodbold (beklager, Jan Bech Andersen).

For dagligt at minde mig selv om denne pointe skrev jeg ”Knus Brøndby” på en gul lap, som jeg placerede under mit skriveunderlag på kontoret i Parken. På bagsiden stod ”Inden de knuser os”.

Siden videreudviklede vi den unikke forretningsmodel, der var indledt med købet af Parken, tredoblede indtægterne fra sponsorer og tidoblede omsætningen i selskabet. Resten er dansk fodbold- og erhvervshistorie.

Vi lånte også (for) mange penge til investeringer i øst og vest, hvilket skabte en kortvarig og håndtérbar likviditetskrise samt en efterfølgende og farligere identitetskrise. Heldigvis overlevede både forretningsmodellen og fodboldklubben.

Et fodbolddynasti er en realitet

Nitten år senere fejrer F.C. København sit 12. mesterskab med endnu en guldfest i Parken, og på de hjemlige breddegrader er den blot 25-årige klub allerede et sandt fodbolddynasti. I næste sæson kan klubben for 17.gang i træk gøre sig bemærket på stadioner ude i Europa - måske nok som ”underdog” på de største af slagsen, men aldrig uden chance og ofte som vindende favorit.

Flemming Østergaards vision er en bæredygtig realitet, og det er en enestående præstation af alle, der har spillet, trænet, behandlet, administreret, ledet og jublet i og med F.C. København gennem tre årtier.

Stort set alle i dansk fodbold er enige om, at F.C. København spiller i en national liga for sig selv, og at klubbens muligheder for at købe dyrere og bedre spillere end konkurrenterne er en pæn del af forklaringen på succesen (samt naturligvis Solbakkens indiskutable kompetencer som leder, taktiker og købmand).

Selv klubben på vestegnen, der ikke har vundet mesterskabet siden 2005, er begyndt at bruge den oplevede afstand op til F.C. København som målestok for egne præstationer. Og selv om alle hold starter med nul point i Superligaen i juli, forlyder det fra flere sider, at det reelt er umuligt at konkurrere med F.C. København over tid på grund af klubbens suveræne økonomiske muligheder.

Men for tyve år siden var Brøndbys omsætning dobbelt så stor som F.C. Københavns….