En fjeldabe med nosser
KLUMME
Sikken et stærkt sportsligt år for FCK – mesterskab, pokaltriumf, fremragende europæisk, og, senest, en kontraktforlængelse til Ståle Solbakken, som også, fortjent, igen er kåret til Årets Træner i Danmark.
Af: Flemming Østergaard
Foto: Les Kaner og David E. Bastian-Møller
Jeg siger altid, at en virksomheds succes afgøres af de mennesker, der står i spidsen for den – og intet eksempel er vel stærkere end Ståle, når det handler om FCK? Lad os bare lige erindre den nyere historie:
Den første periode, hvor Ståle var træner – fra 2006 til 2011 – vinder vi mesterskabet fire ud af fem gange, og vi får endeligt vores europæiske gennembrud i Champions League, hvor vi spiller lige op med Manchester United, FC Barcelona og Chelsea.
“Fra 2011 til 2013 – går vi sportsligt i stå, simpelthen.”
Da han er i udlandet – fra 2011 til 2013 – går vi sportsligt i stå, simpelthen fordi de tre trænere, som klubben har i den periode, ikke magter den store opgave det er, at træne Byens Hold, og vi begynder at ligne et mere ordinært hold.
Den anden periode med Ståle – som begyndte i 2013 – understreger, hvor rigtig en træner han er med opbygning af et nyt stærkt, stærkt hold, som igen har europæisk succes, senest i denne sæson, hvor vi med en tredjeplads og ni point i Champions League gik videre til Europa League.
Den positive lære er, at Ståle er en fremragende træner, som løfter vores hold – og jeg skal komme tilbage til hvorfor – men den negative lære er omvendt, at det var ved at gå helt galt for klubben, da han sidst forlod den, lokket af en international karriere.
Lige nu glæder jeg mig over – og det tror jeg, at alle FCK-fans gør – at klubben for nyligt meldte ud, at Ståle forlængede sin kontrakt som manager/træner med yderligere fire år. Det er den helt rigtige beslutning af ledelsen, som jeg kun kan bifalde.
Men… og det er jo et vigtigt men… har klubben lært af det stærkt uheldige og fejlslagne interval, da Ståle var væk? Kort sagt: Er FCK forberedt på, hvad der skal ske, hvis vores cheftræner, igen omgærdet af succes, får et stort internationalt tilbud?
Inden vi når så langt, er det værd at minde om, hvordan det gik, da Ståle blev vores træner – for det var, sandt for dyden, ikke nogen beslutning, der blev klappet af hele vejen rundt:
Ståle, hvis korte, men suveræne, spillekarriere i FCK blev afbrudt af et uhyggeligt hjertefald på træningsbanen, var taget hjem til Norge for at igangsætte sin træningsgerning. Jeg holdt tæt kontakt til ham, stolede fuldt og helt på ham, og jeg så et enestående talent som cheftræner.
Han fik straks Ham-Kam, et normalt sekundahold, op i Tippeligaen, og havde succes som sit lands ungdomslandsholdstræner. Den måde, han styrede sine hold på, var unik. Han var en naturlig leder, der ved, hvad vej han vil, og, måske endnu vigtigere, hvordan han når dertil.
FCK havde i midten af 2000'erne brug for et nyt løft. Vi var kommet langt – ikke mindst under Roy Hodgson, den senere engelske landstræner, og Hans Backe, siden træner i Manchester City – men vi manglede de ekstra ti procent, som skulle give os europæisk succes.
Ståle var min opfindelse – og det var kontroversielt. Hvorfor sådan en norsk nybegynder, jamrede folk? Alt for uerfaren, slet ikke parat til en topklub, en norsk fjeldabe. Og, sagde mange, ansatte jeg ham ikke bare, fordi vi var venner? Ordet ’nepotisme’ gik igen.
Jeg rystede det af mig – for jeg var helt, helt sikker på, at han var rette mand på rette sted. Men, som de fleste husker, så var begyndelsen langt fra en succes. Resultaterne svigtede, pressen talte om en mulig fyring, fans råbte ’Ståle raus!’ og ’Rejs hjem til Norge!’
Jeg stod heldigvis fast – og, the rest is history, som man siger i Amerika: Mesterskaber, pokaltitler, europæisk succes og nye stjernespillere væltede ind – men med succesen steg den udenlandske interesse for vores cheftræner, som modtog adskillige tilbud.
“Ståle blev – sagt lige ud af posen – taget i røven under sine to udlandseventyr.”
Til sidst blev fristelsen – og pengene – for store. Ståle forlod FCK.
Først lavede han en aftale med FC Köln i Bundesligaen, trods kraftige advarsler om, at netop den klub havde en lang historie med ledelsesmæssigt svigt, spørg bare Morten Olsen. Dernæst Wolverhampton i The Championship, en klub, der også svigtede alle aftaler.
Ståle blev – sagt lige ud af posen – taget i røven under sine to udlandseventyr. Desværre – for han har åbenlyst potentialet til at træne hvem-som-helst og hvor-som-helst.
Besøg Møller - Kaffe & Køkken vinder af AOK bedste Brunch / Morgenmad 2016. Læs mere på AOK eller deres hjemmeside.
“Belgieren Ariel Jacobs, var også fejlcastet. Præcist som Nilsson og C.V. havde han heller ikke de ’nosser’, der skal til.”
I mellemtiden – fra 2011 til 2013 – begik FCK’s ledelse store, store fejl. Afløseren, den svenske landsholdslegende, Roland Nilsson, faldt hurtigt sammen. Han havde slet ikke den pondus, der skulle til, men da han, efter bare et halvt år, bliver fyret, går det helt skævt:
Direktionen får placeret Carsten V. Jensen, sportsdirektøren, som siger ja tak, i trænersædet. En oplagt forkert beslutning og de formøbler det mest givtige mesterskab, der betyder, at netop det år, hvor dansk fodbold gik direkte i gruppespillet i Champions League, kom vi ikke med.
CV’s afløser, belgieren Ariel Jacobs, var også fejlcastet. Præcist som Nilsson og Jensen havde heller ikke han de ’nosser’, der skal til for at styre FCK. Ledelsen gjorde det endnu sværere, da de i samme periode meddelte, at budgettet til spillertruppen skulle skæres drastisk ned.
Der var kun et at gøre – da det i august 2013 efter fem kampe uden sejre stod klart, at også Jacobs måtte ud – og stor ros til ledelsen for at handle så resolut og så rigtigt: Ståle kom tilbage, spillerbudgettet røg op igen, og inden længe blev han manager ud fra engelsk model.
I dag kan vi se, hvor vigtig Ståle er for klubben. Han forstår FCK’s DNA. FCK er ikke KB, FCK er Ikke B 1903, FCK er FCK. Han er beviset på, at med den rette person i spidsen, så kommer resten også – for han har i dag opbygget en stab omkring sig, der giver succes og stabilitet.
Og så tilbage til mit spørgsmål:
Hvad gør FCK, hvis Ståle pludselig igen bliver prikket på skulderen af en stor udenlandsk klub?
Først bør de selvfølgelig gøre alt, hvad der står i deres magt, for at beholde ham. Han er sine penge værd. I den grad. Hvis det alligevel ikke lykkes at fastholde ham, så tror jeg, at ledelsen har lært fejlene i 2011 til 2013.
Jeg er overbevist om, at de i sådan en situation vil tage Ståle og hans rådgivere med på råd – og sikre, at hans afløser, bliver en profil, der, præcist som ham selv, har ’nosser’ nok til at sige, at ’her, der er det mig, som bestemmer.’
Men: Heldigvis er det ikke aktuelt lige nu og her, hvor vi heldigvis har fornøjelsen af den bedste træner i klubbens historie. Forhåbentlig en rum tid endnu.
Bonusinfo
Da ledelsen fyrer Roland Nilsson fyrer man en træner, der ligger nummer et med fire point ned til nummer to; FC Nordsjælland der senere vinder ligaen med to point og som det første danske hold får direkte adgang til Champions League gruppespillet. Her bliver de totalt til grin, får kun ét point og ender med en samlet score på 4-22 i de seks kampe, men scorede mindst 152 millioner på deres mareridtsdeltagelse.
Men man fyrer ikke kun en træner, der liger nummer et, men også den FC København træner i historien der har haft det bedste pointgennemsnit i Superligaen. Med 2,17 point pr. kamp i de 18 kampe er det markant bedre end Carsten V. Jensen, der går fra rollen fra sportsdirektør til træner. Han formøbler seks point på blot 15 kampe og opnår kun et pointgennemsnit på 1,80.
Kilder: Superstats, TV2, Berlingske og UEFA
Don Ø fører FC København fra en middelmådig klub hvor ambitionerne år efter år ikke indfries, til den topklub vi kender i dag. Han får et noget uskønt exit fra FC København og Parken hvor de nye ejere fratager ham et æresmedlemsskab. Men hans betydning for FC København er induskutabel.
