Nej, Ståle skal ikke skiftes ud, men Ståle skal (måske) skifte stil

Sommeren har været en prøvelse for fans af FCK, der for engang skyld spiller mindst lige så uforudsigeligt og sløjt, som det vejrlig, der bydes på omkring hovedstaden.

---

Af: Erik Jensen, fan siden 1992
Fotos: David E. Bastian-Møller / Copenhagen Sundays

---

Efter det omtrent mest mærkelige og småtriste derby, jeg kan mindes i søndags, står det klart, at kun en heftig slutspurt, der sikrer de alt andet end ligegyldige sølvmedaljer, kan redde et miserabelt Mesterskabsspil. Panikken er stor og de lige så hurtige som sædvanlige ’løsninger’ fyres af: Fyr Ståle, ansat David Nielsen, riv kontrakterne til halvdelen af truppen over og flyv koryfæer som Zanka, Delaney og Corner tilbage til Parken i forgyldte fly. Så kører det. Realismen er modsat proportional med tempoet i de meldinger.

Fra klubben har vi kun hørt den stadig tappert smilende træner, manager og medietalsmand, Solbakken, føle sig magtesløs (overfor de grumme, personlige fejl, der har afgjort en del kampe), men alligevel være stensikker på, at hans hold står med guldet for enden af næste sæson. Især da, hvis han får tilført mere fysik, som han sagde på tv efter derbyet.

Den direktion og bestyrelse, den ejerkreds, der står med tab efter den midlertidige lukning af især Lalandia i foråret, har intet meldt ud. Intet svar givet på de storskrydende meldinger fra FCM om, at vi vil komme til at se spektakulære køb til forsvar af mesterskabet og det meget omtalte brud på den såkaldte kode til at spille europæisk. Sammen med den forventede indsprøjtning af millioner af pund og overskudsspillere fra Brentford, giver det grund til reel bekymring for, at magtbalancen i dansk topfodbold ikke bare er ved at tippe, men måske faktisk er tippet. Til Jylland, hvor også AGF synes at have en trup med meget mere power, energi, fight og løbevilje end FCK’s, der unægtelig virker gammel, træt, ideforladt og langsom.

“Ikke mindst tavsheden fra dem, der sidder på pengekassen i FCK, er bekymrende”

Ikke mindst denne tavshed, de fuldkommen manglende kommentarer og udspil fra dem, der sidder på den formentlig godt skrumpne pengekasse i FCK, er bekymrende. De to hovedaktionærer har ikke for vane at udtale sig og er efter at dømme hamrende ligeglad med fodbolden, så længe den giver penge. Gør den ikke, skal der spares snarere end investeres, kan man frygte. Lars Seier, som mange hænger den gamle FCK-kasket på i håb om et initiativ og nogle penge, er sjældent tavs. Det er trist.

For sandheden er — i hvert fald for mig — at vi ikke bare har spillet dårligt i mesterskabsspillet, men stort set hele sæsonen og at både holdet og dets taktik har set vakkelvorn og nem gennemskuelig ud for alle modstandere. Javist, vi er kommet langt i Europa, men har det været sjovt at se på de mange små sejre og uafgjorte kampe med nærmest ingen mål? Enhver med respekt for ærlighed må vist her med undtagelse af kampen i Glasgow, svare nej. 

I Superligaen har vi siden sensommeren konsekvent været bagud i forhold til FCM og som de indbyrdes opgør med al sørgelig tydelig har vist – uden at være en reel trussel. Uden ligefrem at spille sprudlende fodbold har FCM leveret med en soliditet og fysisk overlegenhed, man normalt forbinder med… nåeh ja FCK. Når vi tæller undskyldninger som profilers afgang sidste sommer, skader og slitagen i Europa op, skal det ikke glemmes, at der også har været store udfordringer i Herning. Man har skiftet træner, skiftet system, mistet profiler som Paul Onuachu og Gustav Wikheim forud for sæsonen og Emiliano Marcondes havde de kun glæde af i en halv sæson. Alt sammen har det dog kun gjort holdet bedre – forandring fryder, som man siger alle andre steder end i Parken.

Den ubarmhjertige sandhed er vel bare, at de har været gode til at spotte gode spillere rimeligt billigt og at Brian Priske med stor dygtighed har sat dem sammen til et slagkraftigt hold, der dog langt fra er sprudlende eller seværdige nok til, at jeg for eksempel gider ofre et sekunds tv-tid på dem i Europa. Og så er vi så tilbage; for det samme havde unægtelig været tilfældet med FCK, hvis jeg bare havde været almindelig neutral tilskuer.

Enhver fornuft tilsiger vel, at FCM med det nuværende materiale endelig kan få stoppet Ståle Solbakkens evige provokation om, at de ikke har præsteret i Europa ved faktisk at gøre det, mens vi i nuværende forfatning næppe skal drømme alt for meget om international triumf. Og nej, jeg tænker på næste sæson og ikke på kampen mod tyrkerne og den eventuelle næste runde mod Manchester United.

“Der er grund nok til at være bekymret. Og det er jeg også.”

Med andre ord er der grund nok til at være bekymret. Og det er jeg også. For det mest sandsynlige scenarie ser sådan ud for mig: Ståle bliver (selvfølgelig), for ham er en hædersmand og vil ikke trække sig, når det går dårligt for holdet. Jeg ser faktisk også en vis romantisk skønhed i den vanvittige pengegale fodboldverden at have en træner/manager, der bliver på sin post i mange år.

Erik Jensen ser ikke David Nielsen som løsningen på de aktuelle kvaler på Øster allé.
Foto: Copenhagen Sundays.

David Nielsen er en urealistisk erstatning, fordi han trods sin sympatiske væremåde står for en helt anden type fodbold end FCK’s med det højre pres og den voldsomme fysik. Det er ikke min type fodbold, selv om det ofte er effektivt.

Så Ståle fortsætter og at dømme efter hans udtalelser på det seneste vil han gå efter at få mere fysik ind på holdet. Igen forsøge at efterligne alle sine store FCK-hold, sådan som vi næsten altid gør en-til-en.

En felt-til-felt spiller til midten a la Delaney, nu hvor Jens Stage ikke helt er slået til på den post, er sikket hans største ønske. Sammen med en ny bomstærk muskel-forward som erstatning for N’Doye. Drømmen om Delaneys hjemkomst er sikkert stor, men det er svært at forestille sig, at en 28-årig profil i en storklub i Bundesligaen og Europa vil vende hjem til Superligaen. Så vi må gå efter en (billig) erstatningsvare fra Norge, Sverige eller Østeuropa.

“Pilen peger på bænken eller helt væk for Pep Biel, Thomsen og andre”

Det kan godt være, at vi så kan matche de fodboldmæssigt svage hold, der har truet og nogle gange slået os i den alt for fysisk betonede og derfor ofte kedelige Superliga. Men overfor de stærke, tror jeg ikke på det, ej heller i Europa. Udover at det vil betyde endnu en sæson med kedelig, rigid 4-4-2 bold i Parken. De spillere, som ikke evner alt løberiet og tacklingerne i den formation, kan nok godt selv regne ud, at pilen peger på bænken eller helt væk for dem: Biel, Thomsen etc. 

Det er efter min mening utroligt ærgerligt, for jeg kan ikke mindes en FCK-trup (måske med undtagelse af den allerførste, der vandt guld i sin første sæson 92-93 med blandt andre Johansen-tryllingerne) med så mange gode boldspillere som nu. Forudsat ingen er skadede har vi altså faktisk Fischer, Boilesen, Falk, Varela, Biel, Daramy, Oviedo, Mudrazilja, Bjelland og Thomsen, som alle er ekstraordinært gode med bolden. Det skulle man vel nok kunne få noget (andet) ud af. For eksempel ved at give dem mere frihed til at drible og forsøge sig udefra, for eksempel når vi møder ligaens fysisk stærke, men fodboldmæssigt svagere hold: Hobro, Randers, Horsens, Sønderjyske etc. 

Kan vel være, at man skal spille anderledes mod de hold, der lige nu er lige så stærke eller stærkere end os og i en eventuel Europa League, men hvad så? Andre hold formår at veksle i deres taktik og opstilling, så kan vi vel også og på den måde måske ligefrem få overraskelser i vores pt stereotype, forudsigelige og langsomme spil. 

Men når vi formentlig ikke har råd til store indkøb og ikke skal skifte manager, skulle vi så ikke skifte spillestil, skulle vi ikke skabe begejstring, skulle vi ikke satse offensivt på teknisk fodbold? Man kan også spørge på en anden måde: hvis vi alligevel skal mase modstanderne med tung, fysisk fodbold i en klassisk 4-4-2, hvad hulen skulle vi så bruge (mange) penge på boldspillere, der har svært ved at omstille sig til hårde tacklinger, tilbageløb og defensive pligter?

Ét spørgsmål, der meget sjældent eller aldrig stilles til FCK eller Ståle Solbakken i medierne.
Foto: Copenhagen Sundays.

Det er et spørgsmål, der meget sjældent eller aldrig stilles til FCK eller Ståle Solbakken i medierne, hvor man synes at være lidt bange for den skarpe og bidende ironiske nordmand, hvis (medie)personlighed, fodboldforstand og humor jeg i øvrigt sætter meget højt. Ærgerligt, for de er såre relevante. Følger der ikke en forpligtelse til at spille offensivt og underholdende med ligaens største budget, for eksempel? 

Store hold skifter ikke taktik efter modstanderne og veksler ikke mellem for eksempel 3-5-2 og 4-4-2, det er jeg med på. Men pt er vi altså ikke noget storhold, vist ikke engang rigtigt i Danmark. Så hvorfor ikke prøve at sprudle og overraske i næste sæson, selv om vi eventuelt ikke har råd til nogen som helst og ikke kan købe os ud af krisen? Jeg vil mene, at vi kunne stille en ganske fin 3-5-2’er, der vil kunne dominere midtbanen og gøre ondt på stort set alle i Superligaen med eksisterende materiale:

Kalle 

Papa-Bjelland (eller gerne ny midtstopper) – Nelson

Varela-Falk-Zeca-Fischer-Boilesen

Wind-Daramy…

Hvo intet vover, intet vinder.