SUPERLIGA-DIREKTØR: VI ER KLAR
Mere og mere genåbnes - superligaen venter fortsat.
Tirsdag blev der skruet lidt mere på genåbningsskruen og en række uddannelsesinstitutioner får nu lov at åbne dørerne. Den øgende genåbning kommer en god uge efter, at en række udendørs attraktioner, som zoo og Tivoli i starten af måneden fik lov at åbne. Men hos superligaklubberne venter man fortsat på at få lov at lukke tilskuere ind.
Det til trods for, at netop klubberne i den bedste, danske fodboldrække, med superligaordningen og andre tiltag, tidligere har vist, at de kan håndtere folk på tribunerne kombineret med Corona-restriktioner.
Og hos Divisionsforeningen, superligaklubbernes egen forening, venter man bare på “go”.
“Vi er i stand til at bringe tilskuere fuldt forsvarligt på stadion med en kontrolleret tilskuerrejse og kan gøre det efter myndighedernes retningslinjer om fx afstand eller brug af mundbind, når man ikke sidder på sin plads. Vi har også et set up parat og er i stand til at teste alle tilskuere før adgang på linje med andre udendørs kulturinstitutioner. Vi håber at regering og myndigheder snarest vil se på forsvarlige løsninger og lade dem, som kan eksekvere dem, gøre det. Vi er klar,” skriver foreningens direktør, Claus Thomsen, i en besked til Copehagen Sundays.
Foto: David E. Bastian-Møller/Copenhagen Sundays.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!