INDKASTTRÆNER SKAL FORSTÆRKE FCK
Onsdag havde F.C. København besøg af indkasttræner - og uofficiel verdensrekordholder i indkast - Thomas Grønnemark.
Grønnemark trænede forskellige øvelser med FCK-spillerne og sluttede af med at opmål alle spillernes kastelængde. Ikke overraskende vandt Bartolec i den disciplin, med et kast på ca. 35 meter.
Ifølge vores oplysninger overvejer københavnerne pt., om indkastspecialisten skal tilknyttes på mere regelmæssig basis.
Men hvorfor fokusere så meget på indkast? Det talte vi kort med cheftræner Jess Thorup om.
“Det handler om, at vi gerne vil arbejde med selv den mindste detalje i forhold til spillet. Og det er jo ikke fordi vi skal være et hold, der kun skal kaste lange indkast, for det handler også lidt omkring, både hvordan forsvarer man sig mod indkast, hvordan bevarer man possession, når man har indkast og sådan nogle ting. Vi er ikke blege for at sige, at vi gerne vil arbejde med selv den mindste detalje, i flere facetter af spillet,” sagde Jess Thorup til Copenhagen Sundays.
Se lidt billeder fra dagens træning her:
Videopartner: Unibet.
Video: Copenhagen Sundays.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!