ÍSAK B. JÓHANNESSON HÅBER PÅ PERMANENT AFTALE MED FORTUNA DÜSSELDORF

ÍSAK B. JÓHANNESSON HÅBER PÅ PERMANENT AFTALE MED FORTUNA DÜSSELDORF

Den islandske FCK-spiller har været udlejet et år – med stor succes.

Ísak Bergmann Jóhannesson fristede en tilværelse på bænken i F.C. København, men har haft succes, som udlånt til Fortuna Düsseldorf i den næstbedste tyske række. Foto: Copenhagen Sundays.

Ísak Bergmann Jóhannesson blev spået en stor fremtid, da han i 2021, som 18-årig, blev hentet til F.C. København på en fem-årig aftale. Det indlysende talent havde dog svært ved at tilspille sig en fast plads, som offensivspiller hos løverne, og midt i sidste sommers transfervindue blev han derfor udlejet til Fortuna Düsseldorf i den tyske 2. Bundesliga.

Her har islændingen været en succes med syv mål og ni assists i 34 liga- og pokalkampe, og i toppen af den næstbedste tyske række glippede oprykningen til Bundesligaen i straffesparkskonkurrence i et nådesløst oprykningsdrama.

Jóhannesson er nu i venteposition mellem Tyskland og Danmark, men Copenhagen Sundays fanger ham dog ikke nogen af de to steder, men på telefonen i England.

"Nej, jeg er med landsholdet i London, hvor der er kamp i morgen, mod England. Så ja, vi er bare på hotellet og forbereder os til kampen i morgen. En spændende kamp. –Det er på Wembley, så ja, det bliver meget spændende, men også meget hårdt, men jeg glæder mig. Jeg har boet i England, så det er altid rart at komme her, og især, du ved, det bliver fedt at spille på Wembley, så det bliver godt,” fortæller Ísak.

-Fantastisk, og hvad med Tyskland, hvordan går det der?

”Det var næsten den perfekte sæson, ikk’. Vi var et straffespark fra at rykke op i Bundesligaen. Det var en forfærdelig afslutning på en meget god sæson. Personligt ville jeg bare gerne derned og spille regelmæssigt – på midtbanen – og lave en masse mål og assists, og det gik rigtig godt. Jeg mener, det er nok min bedste sæson med mål og assists, og jeg spillede alle kampene. Og for holdet også. –For Fortuna Düsseldorf var målet at rykke op, og jeg tror vi havde den bedste sæson, i anden division, jeg mener point for Fortuna, i historien. Og så, ja, når det er straffe kan alt ske og Bochum kom tilbage. Vi vandt den første kamp 3-0 og så kom de tilbage 3-3 (samlet, red.), hvilket var ja… det var hårdt i et par dage, for at være ærlig, så ja, sådan er det,” siger islændingen.

–Ja, selvfølgelig. Vi har jo set for andre hold, at det er rigtig svært, at komme op i Bundesligaen, så jeg tænker, at når det er kommet lidt på afstand, så ser du tilbage på en rigtig god sæson?

"Ja, det var meget svært, du ved, at se sådan på det, efter skuffelserne, men som jeg siger, tror jeg, at det ikke kunne have været et meget bedre udlån for mig selv. Alt, hvad jeg ville have ud af det, bortset fra selvfølgelig at rykke op til Bundesligaen. Og det har skabt en situation, hvor det bliver sværere for dem at beholde mig, men ja, så vi får se," siger Ísak Bergmann Jóhannesson.

-Ja ok, det er selvfølgelig mit næste spørgsmål: Hvad skal der ske nu?

"Jeg ved meget lidt, jeg ved nok lige så meget som dig… Ha ha… De har mulighed for at købe mig – Fortuna – og mange mennesker i Tyskland kender historien, de har ikke mange penge, og især når de ikke rykkede op i Bundesligaen, men de har muligheden. Så vidt jeg ved, er alle de udlånte spillere, der var der, enten blevet beholdt eller blevet sendt tilbage til det gamle hold, og jeg er den eneste tilbage, og situationen er, at de prøver så meget de kan, det gør de. De vil ikke lukke nogen døre, de vil holde mulighederne åbne, så længe som muligt, og ja, det er det eneste, jeg ved, og det eneste, der sker lige nu. Der er en mulighed, og det er på et eller andet tidspunkt i juni, jeg er ikke helt sikker på, hvornår den lukker. Og hvis de ikke regner med mig så er jeg selvfølgelig FCK-spiller igen. Ja, så det er meget ude af mine hænder. Det er op til klubberne – op til Fortuna og det er op til FCK,” siger den 21-årige spiller.

–Men der er også en spiller – og ud fra hvad jeg hører dig sige, vil jeg gætte på, at du gerne vil blive?

"Jeg mener… mig og min kæreste, vi har det virkelig godt der, som du måske har set på min Instagram og sociale medier, jeg har en god kontakt, som om jeg har været der i 10 år, i klubben, jeg føler mig meget elsket af fans, spillerne og alle omkring klubben, og ja, det ville have været perfekt, hvis vi var rykket op, men som jeg siger, jeg ville elske at blive i Tyskland. Jeg føler, at jeg har skabt mig et godt navn i Tyskland nu, men det er ude af mine hænder, men ja, jeg har det meget godt i Tyskland. Jeg føler mig rigtig godt tilpas, og Düsseldorf er en meget hyggelig by, som København, så det har jeg været heldig med. Så lige nu har jeg det rigtig godt i Tyskland, men som sagt er det meget ude af mine hænder. Det er op til klubberne at beslutte, hvad der er bedst, det er alt jeg kan sige,” siger Bergmann Jóhannesson

–Klart, men du vil vel sige, at du også er en bedre spiller nu, end den der forlod København, eller hvordan har du det med det?

"Ja, i denne sæson har jeg nok udviklet mig mest som spiller, vil jeg sige. Alle, der så mig i København, så, at jeg var bedst som midtbanespiller. Og jeg tog dertil (til Düsseldorf, red.), og lavede en masse assists og mange mål, men det, jeg har udviklet mest, vil jeg sige, er den defensive del, som jeg havde brug for at udvikle. Fortuna stolede på mig på midtbanen. Og jeg er blevet meget mere fysisk, jeg har taget nogle ekstra kilo på, og ja, jeg har været defensivt meget bedre – i en dybere position – på midtbanen, som 10’er – 8’er, så det er nok det. Der, jeg har forbedret mig mest, og det, jeg havde brug for at forbedre, da jeg tog til Tyskland. Og det er også sådan jeg synes Bundesligaen er (2. Bundesligaen, red.), den er meget fysisk, meget mand-mand. Så det er en ting, jeg har forbedret meget. Så ja, jeg tror, at jeg har forbedret mine svagheder, men også mine styrker ved at lave en masse assists,” siger Ísak Bergmann Jóhannesson.

Ja, det er op til København, hvad de vil. Hvis Fortuna ikke aktiverer klausulen. Så er jeg København-spiller
— Ísak Bergmann Jóhannesson.

–Så man kan vel sige, at du også er en mere interessant spiller for F.C. København nu - endnu mere interessant?

”Ja, præcis. Ja, det er op til København, hvad de vil. Hvis Fortuna ikke aktiverer klausulen. Så er jeg København-spiller, og som jeg altid har sagt, ikk’? –Jeg vandt mesterskaber der. De vandt ikke i år, men jeg tror, de vil komme stærkere tilbage og forhåbentlig gøre det igen næste år, men jeg er København-spiller lige nu, og hvis de ikke aktiverer klausulen, så er jeg københavner-spiller efter det her. Ja, det er en underlig situation, men det er også en god situation at have gode klubber som begge muligheder,” konstaterer Jóhannesson.

–Livet som professionel fodboldspiller...

"Ja, ha ha, hver sommer er altid sådan, så ja, i hvert fald de sidste to," siger Ísak.

–En sidste ting – hvis du ikke bliver i Düsseldorf, og du kommer tilbage til København, det gør du jo, hvis du ikke bliver, hvad har du så lyst til..? Hvor er du rent mentalt? Vil du gerne blive ude eller komme tilbage til København? Er du på et sted nu, hvor du har vænnet dig til at være ude, så du faktisk gerne vil have en anden klub, hvis det ikke er Düsseldorf eller hvad tænker du?

“Permanent eller som udlån?”.

–Uanset hvad?

"Nej, jeg synes… det er svært at sige, fordi der er så mange ting, der er uden for mine hænder, men jeg har sagt det til mange mennesker, jeg elsker Tyskland. Jeg fik ikke de chancer, som jeg håbede i København, men jeg fik dem andre steder. Og jeg kan huske, at folk i København sagde til mig – folk i klubben, folk i trænerstaben, at ”du tager dertil, og så ser du, hvad du kan gøre, når du kommer tilbage. Så ser vi, hvad der er den bedste løsning”. Og jeg tror det er dér vi er nu; min agent og begge klubber prøver at finde en løsning. Om det skal være et skift til et andet sted eller om det bliver Fortuna eller om det bliver København. Så det er som om, at det er mulighederne og jeg er bare spiller... Jeg har ikke meget at sige i den sag. Selvfølgelig har jeg noget at sige, når det kommer til et skifte eller om jeg vil blive i Fortuna, men jeg er ejet af F.C. København og jeg er i Fortuna, så jeg respektere, hvad de gerne vil, men jeg siger det igen: Jeg ville elske at blive i Fortuna, jeg ville have det godt der, men hvis pengene ikke er der, så er der jo ikke noget at gøre ved det,” siger en ærlig Jóhannesson.

“…selvfølgelig tror jeg, at jeg kunne have hjulpet”. Foto: Copenhagen Sundays.

–OK, et sidste spørgsmål. Du fulgte sæsonen, kan jeg høre – selvfølgelig gjorde du det – i København, der endte nummer tre. Sad du på et tidspunkt i Tyskland og følte, at du kunne have hjulpet til?

"Du kender historien, om de to sidste år. Jeg var meget ude i begge sæsoner. Og derefter, i begge slutninger af sæsonerne, dér kom jeg ind og var meget afgørende for holdet. Og selvfølgelig, sådan som jeg træner, og sådan som jeg er som professionel, der tror jeg, at jeg var en rigtig god trupspiller at have i København, og jeg leverede i meget intense stresssituationer, i begge sæsoner. Mod Silkeborg og mod AGF, i sidste sæson. Så selvfølgelig tror jeg, at jeg kunne have hjulpet, på en eller anden måde, men de har jo et rigtig godt hold, og det var jo grunden til, at ja, hvorfor jeg kom ud på lån, det var begrænset spilletid, og de købte spillere fra Premier League – spillere af meget høj kvalitet. Så selvfølgelig var det en skuffelse for dem og også for fansene, og dig sandsynligvis, men – du ved – København kommer altid stærkere tilbage, og forhåbentlig vinder de titlen næste år og klare sig godt i Europa, det er sådan jeg ser det," siger den islandske landsholdsspiller.

–Ja klart, og så må vi se, om der er det med dig i truppen…

"Ja, vi får se," slutter Ísak Bergmann Jóhannesson.

Ísak Bergmann Jóhannesson er noteret for 61 kampe og syv mål for F.C. København. Han kontrakt med løverne løber til sommeren 2026.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!