NEES: ALLE OS DER HOLDER MED KØBENHAVN VED, HVOR MEGET DET BETYDER

NEES: ALLE OS DER HOLDER MED KØBENHAVN VED, HVOR MEGET DET BETYDER

F.C. København fik søndag revanche mod ærkerivalerne fra vestegnen, da de sikrede sig en 3-1-sejr på Brøndby stadion.

Jacob Neestrup så stærkt tilfreds ud, da slutfløjtet lød, søndag i Brøndby. Foto: David E. Bastian-Møller.

Der har været masser af modgang for F.C. København på det seneste. Og særligt i mesterskabsspillet, men søndag svarede holdet igen, med en 3-1-sejr over ærkerivalerne på Brøndby Stadion. Og den præstation var cheftræner Jacob Neestrup stærkt tilfreds med efter kampen.

“Jamen “outstanding”! De rejser sig, og under nogle meget, meget svære forhold, som jeg godt vidste, men som jeg ikke har snakket op før kampen, det har alle andre gjort… Og jeg kan ikke rose holdet nok i dag for en fortjent derby-sejr. Ja, de har bolden meget de første 60 minutter, de skaber ingenting. Efter de udligner til 1-1, hvor man kan frygte at nu er et hold et modgang, nu kan vi få det svært, der synes jeg at vi tager over. Jeg synes faktisk vi er det klart bedste hold de sidste 30-35 minutter,” sagde Nees.

-Du siger du ville tale det lidt ned, hee det her puslespil du skulle lægge, inden kampen i hvert fald. Hvor meget har du tænkt på det? Har du sovet…

“Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg kunne give spillerne de bedste forudsætninger for at præstere. Og der er to elementer i formationen i dag, som vi har overvejet: Skal du spille halvanden til to spillere ude af position, men som giver dem mere tryghed i et tremandsforsvar? Eller skal du spille én spiller ekstremt meget ude af position, i en kamp nu her, hvor det så vil være Valdemar der skal sætte baglinjen sammen med en potentiel Ankersen, der ikke har spillet der inde, eller Marko, eller Elias, eller Christian Sørensen, eller Clem. Det er jo de scenarier. Og da vi valgte at gå med en femmer (et femmandsforsvar, red.) så ville vi gerne have ti spidser. Og det er det der gør, da vi scorer til 1-0, at de har lidt sværere ved at bryde, på en 9’er og 10’er i opspillet. Og så var vi en større trussel dybt også. Så jeg er glad for de valg vi tog. Og jeg er rigtig, rigtig glad for den måde spillerne eksekverede det på,” sagde træneren.

-Nu var jeg lidt efter dig sidst…

“Nej, jeg synes ikke der er nogen der har været efter mig. Jeg synes det er hekt fair…”

-Men i forhold til Nordsjælland sidst, taktisk om du blev udmanøvreret der. Var det så et mesterstykke i dag?

“Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke, og jeg skal ikke tage æren for noget. Altså, vi spiller jo ikke med det spillemæssige udtryk, som vi gerne  vil have i dag, men det tror jeg alle ved, når de har set, hvordan vi har taget hånd om bolden, trods alt, i det her forår, men vi var pragmatiske, på det rigtige tidspunkt, for at fætre vigtige point i en derby-sejr. Og det skal spillerne have al ros og credit for,” sagde Jacob Neestrup.

-Til gengæld har du så et par karantæner til næste kamp også - Haraldsson, Claesson og Stamenic - hvad tænker du om det?

“Jeg har måske noget erfaring på bagen, i forhold til mange af mine kollegaer, men det, hvor jeg har ABSOLUT mest erfaring, af alle trænere, i øjeblikket, det er at løse de situationer. Det har været min ilddåb fra “day one” med skader, med karantæner, med nøglespillere ude, her og der, og det er sådan vi skal komme i mål. Jeg ser mulighederne i stedet for begrænsningerne. Vi skal løse det til de næste fire kampe, det kommer vi også til at gøre,” sagde FCK-træneren.

-Du virker lidt frustreret på Haraldsson, det er måske lidt unødvendigt, at han skal have et gult kort på det tidspunkt. Hvad sker der?

“Nej, nej, jeg er faktisk ikke frustreret på ham. Jeg tror han har fået et gult kort, og så er jeg bange for han får et mere, for at få et rødt kort. Og ja, selvfølgelig skal han ikke have det gule kort, men jeg bliver også bar nødt til at sige. Altså, følelserne sidder uden på tøjet. Vi beder spillerne om at lægge alt i dag. Og jeg kommer ikke til at kritisere dem for at tage et gult kort, ét eller to gange. Det var alt fysisk, mentalt, verbalt, der skulle ud i dage for at vinde og det var det de gjorde,” sagde Neestrup.

-De kort er vel snarere svar på noget I har bedt om?

“Neeej, det ved jeg ikke om det er. Vi har bedt om at være mere kyniske, i forhold til at stoppe nogle omstillinger. Jeg synes vi laver for mange frispark tæt på eget felt i første halvleg. Jeg vil hellere have dem 80 meter væk fra eget mål. Men vi spiller med en hårdhed i dag, som jeg ikke synes vi spillede med på Farum Park forleden, i nogle meget vigtige kampsituationer. I en kamp, som jeg personligt synes var mere lige, end, hvad for har gjort den til,” sagde cheftræneren.

-Du så meget glad ud efter kampen, hvor vigtig en sejr er det her for jer?

“Jamen, prøv at hør’, altså os der holder med København ved, hvor meget det betyder. Jeg havde præcis den samme flade fornemmelse, som jer to (David, CS og Kasper, KiB, red.) inde i Parken for to uger siden, og derfor så betød det alt for os at kunne rejse os,” sagde Nees.

-For fansene der nede?

“For alle, for hele klubben. For Sektionen, for Nedre C, for familietribunen, for alle de fine på A5. For alle! Det betød noget, og jeg synes vi vinder fortjent, det synes jeg,” tilføjede Neestrup.

Fotos: Cornelius Gabe og David E. Bastian-Møller / Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!