David E. Bastian-Møller

PS&E OG NORDISK FILM LUKKER E-SPORTFIRMAET NORTH

David E. Bastian-Møller
PS&E OG NORDISK FILM LUKKER E-SPORTFIRMAET NORTH

Parken Sport & Entertainment og Nordisk Film har på baggrund af en strategisk fokusering besluttet at afvikle det fælles e-sportsselskab, North. Det skriver parterne på fck.dk.

Parken og Nordisk Film slukker lyset for e-sports-selskabet North. Foto: Dejan Obretkovic.

Parken og Nordisk Film slukker lyset for e-sports-selskabet North. Foto: Dejan Obretkovic.

I starten af 2017 etablerede Parken og Nordisk Film en “markant satsning på E-sport” og den gang meddelte man, at man ville “ i verdenseliten inden for e-sport, der er den hurtigst voksende sportsgren målt på økonomi og følgere på verdensplan.”

Det var den gang; nu er det slut.

Corona-pandemien har påvirket oplevelsesindustrien voldsomt og selskaberne bag North, Parken Sport & Entertainment og Nordisk Film, lukker derfor e-sports-virksomheden for at fokusere på deres kerneforretninger.

”Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi nu må lukke den dansk baserede e-sportsvirksomhed North, som har sat et flot aftryk i international e-sport," siger Lars Bo Jeppesen, der er bestyrelsesformand for North og direktør i Parken Sport & Entertainment.

"Vi har afsøgt markedet for at få en eller flere medinvestorer ombord på projektet, men har desværre ikke fundet det rigtige match. Det vil kræve markante fortsatte investeringer at skabe en bæredygtig forretning ude i fremtiden og derfor mener vi, at det eneste ansvarlige for vores samlede forretning er at rette al fokus mod vores kerneforretning i F.C. København, Parken og Lalandia, ligesom Nordisk Film vil fokusere på sine store kerne- og vækstforretninger,” siger FCK-direktøren til fck.dk.

”Det er stadig usikkert, hvornår en genåbning efter Covid-19 er realistisk, så vi kan få kunderne tilbage. Der er fortsat er potentiale i e-sport og gaming, men tidshorisonten er lang og usikker, og Covid-19 har rykket tidshorisonten yderligere år ud i fremtiden efter vores vurdering, da både esport og sportsbranchen som helhed er hårdt ramt økonomisk,” siger Lars Bo Jeppesen.

Og selvom e-sporten principielt foregår digitalt er den i den grad ramt af pandemi og nedlukninger. Det fortæller Lars Bo Jeppesen til Copenhagen Sundays.

“Der hvor de (e-sports-holdene, red.) jo i den grad tjener penge, det er på at tage ud og spille og vinde turneringer, hvor der er tilskuere og der er præmiepenge. Alt det har været aflyst. Og så er der jo generelt den her afmatning, ikke bare i e-sports-industrien, men generelt i annoncørmarkedet. Der bliver jo ikke tegnet sponsor-deals, så de ligger ned,” siger Lars Bo til Copenhagen Sundays.

F.C. København meddeler desuden, at selskabet vil overtage FIFA-delen fra North “med henblik på fortsat at være en del af eSuperligaen, mens de øvrige aktiviteter i selskabet vil blive afviklet løbende over den kommende tid”.

Foto: Dejan Obretkovic.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!