København København

København København

Af Dan Rachlin
Fotos: Carl Redhead 


Han bevæger sig med glidende, rolige bevægelser, hans øjne signalerer selvsikkerhed, nar han kigger pa dig uden at vige bort et øjeblik. Jesper Dahl er 28 ar født i Nord-Vest, opvokset i HiHerod, men han var kun lige 12-13 år, da København - byernes by trak ham til sig. 'Jeg vidste altid, at det var i byen jeg hørte til". 

L.A. calling...

Lige siden har Jesper været kendt som Jokeren: "Nu skulle jeg være rapper, og have et kunsternavn, og så var det på tide med et navneskift", fortæller Jokeren mig over en kop kaffe på 'Morgans' - en forholdsvis nystartet café midt pa Nørrebro. Dog ikke nyere end at Jokeren er på 'refill', nar det gælder kaffen, 'Morgans' hylder de fine principper fra amerikanske morgen-cafeer, hvor gode kunder kun betaler for en kop kaffe. 

Jokeren er det meget synlige midtpunkt i Den Gale Pose, Danmarks utvivlsomt bedst fungerende hip hop-band på dansk. Og de amerikanske vaner kommer ikke bare fra film eller tv, Jokeren og hans posse havde efter en barndom og tidlig ungdom i Hillerød, fået mere end rigeligt af provinsen, København lokkede stadig, men det store forjættede land på den anden side af dammen kaldte på Jokeren, Nick og Rasmus B og ....

Så efter flere sæsoner som de lokale hip hop stjerner i den legendariske 'Club 47' pa Amager (hvor en lang række af dansk hip hops mest markante navne også stod på scenen aften efter aften), rev Madness For Real (for det kaldte Posen sig for den gang) teltpælene op, og drog til Los Angeles for at prove kræfter med det rigtige hip hop-miljø. Som udgangspunkt skulle Jokeren, Rasmus B, Nick og Lasse Blæs fungere som producere, og det gik også fint. 

Læs kontrakten

Madness For Real arbejdede med Lifers Group (livstidfanger i et fængsel i New Jersey), Eazy-E (kendt fra NWA) og sene-re også med Ice Cube. "Det var selvfølge-lig sjov at stå der, vi var nogle danske knægte som pludselig skulle producere for vores idoler".

"Vores ihærdighed, det at vi bare tog af sted og slog os ned i USA, gav respekt, men vi laver fede beats, vi laver fed musik", siger Jokeren bestemt, hvis man spørger hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre.

Desværre for de danske gutter, havde en suspekt dansk bagmand, som oprindelig havde skaffet dem kontakterne i USA, ikke helt reele hensigter, gutterne så næsten ingen penge, på trods af travlhed i studiet, og de måtte ofte tage hjem til Danmark, arbejde, samle penge sammen og tage af sted igen. 

Det amerikanske eventyr varede fra efteråret 1992 og de sidste fra holdet var hjemme tidligt i 1996. "Læs kontrakten, før du skriver under", siger Jokeren som en slags konklusion på den amerikanske drøm, der blev smadret af en fusket dansker.

copenhagen-sundays-joekren-havnen-fck.jpg

Var det et nederlag at komme hjem igen?

"Både og, vi er stadig nogen af dem i Europa, som har produceret mest gangsta-rap, og de erfaringer vi fik gennem årene i Los Angeles kan ingen tage fra os, vi vandt mange kunstneriske sejre. Og tiden i USA har været med til at danne den lyd vi har den dag i dag", siger Jokeren. Allerede i den sidste periode i USA begyndte Jokeren og gutterne at fifle med danske tekster igen. De lavede selskabet 5 Svin Records, tænkt som et selskab for unge danske hip hop-talenter. Efter et par sæsoner med pæn succes i miljøet erfarede gutterne dog, at der gik kontornusseri i den, og det gad de ligesom ikke. 

Når jeg siger FC...

Så i efteråret 1997 fik Den Gale Pose en pladekontrakt med Warner, og i foråret 1)98 kom albummet 'Sådan er reglerne' og ikke mindst singlen 'Spændt op til lir'. "Det var tænkt som et old-school fest nummer. Vi håbede at 'Spændt op' ville være indfaldsvinklen til noget airplay på radioerne, og det kom jo til at passe, men vi vidste ikke vi havde ramt 'bulls eye'", erkender Jokeren.

"Der har også været perioder, hvor vi har OD'et (overdosis!) på det nummer, vi tog rundt og spillede det i halvandet år, men nu hvor vi har udgivet 'Definitionen af en stodder' (Den Gales fremragende nye album red.), og vist vi kan andet end netop 'Spændt op' har vi også fået et afslappet forhold til det igen.

Denne skribents oplevelser med netop dette nummer topper, i øvrigt til en kamp i Parken, hvor FCK skal møde Brøndby. Hele stadion (som var tæt på udsolgt) skråler med på Den Gale Poses landeplage - indtil de til sidst i nummeret improviserer og brøler: "Når jeg siger FC, siger i K" . Det fik godt halvdelen af publikum til at gå sukkerkolde :"Ja vi kunne da godt mærke at Brøndby-publikummet lige pludselig ikke syntes så godt om vores nummer, men dem om det, vores tilhørsforhold til FC og København kan vi sgu ikke løbe fra", indrømmer Jokeren. 

copenhagen-sundays-jokeren-fck.jpg

Tæt på øretæver i provinsen

Jokerens kærlighed til FCK starter dog en del tidligere, nemlig da han er vendt hjem fra USA i slutningen af 1995. "Det var mine to hjemmedrenge Pelle (Pel-skee- luv) og Matightazz, som syntes jeg skulle tage med på nedre c. Og det er ikke svært at blive grebet af stemningen og her taler jeg ikke kun om hvad der foregår på banen, også før, i pausen og efter kampen. For mig er hele stemningen på kampdagen utrolig vigtig. Og selv-om kvaliteten på banen kan svinge, så er hele sammenholdet på tilskuerpladserne altid lidt for fedt.

Jeg forsøger at ramme alle hjemme-kampe, af og til kan det være umuligt når vi turnerer, men jeg forsøger at være der".

Jokeren som selv er et idol , skjuler ikke sin beundring for spillerne fra byens hold: " Jeg har netop været til afterparty for Grøn Koncert, hvor jeg mødte Zuma, så var det bare med at få taget et billede sammen med stjernen", fortæller Jokeren, som også her har fået en sidegevinst ud af sin kærlighed til bold: "Jeg havde jo allerede i en ung alder mødt mine musikalske idoler, så det sgu fedt at få noget af glæden og begejstringen til-bage over at møde fodbold-idolerne i stedet for".

Tilhørsforholdet er ret nemt defineret: ''Jeg bor i København, hvor jeg har tænkt mig at blive, så er det jo ligesom på plads - også i relation til mit fodboldhold".

Hvad er det med København der får dig til at lyde og se helt forelsket ud, feks. på den seneste single 'København, København'? "Jamen det er bl.a. størrelsen, København er ikke for stor og uoverskuelig. Du kan komme fra den ene end af byen til den anden på en halv time, og det betyder du har et forhold til hele byen og dens indbyggere. Du kan ikke gemme dig i København på godt og ondt. Jeg er f.eks. Jokeren og mange kender mig og hilser på mig, og attituden ændrer sig ikke fordi jeg tilfældigvis får et hit.".

 
 

Men de store udflytterplaner for Jokeren og den sjældent dejlige sangerinde Shirley, som har dannet par i et par år kommer nok ikke til at finde sted: "Efter at have boet i Los Angeles kan jeg ikke se mig selv bo i en mindre by end København. Når man har vænnet sig til storbyen er landet ikke noget der frister".

Jokeren er blevet københavner på godt og ondt: "Vi har mærket den attituden fra folk i provinsen, som syntes vi er lidt for langt fremme i skoene med vores storbyvaner. Så vi har da flere gange været ude steder, hvor der let kunne være øretæver i luften", fortæller Jokeren forholdsvis uimponeret.

"Men jeg kunne nok ikke få mine tekster til at flyde på samme måde, hvis jeg ikke havde erfaringerne og oplevelserne fra København", erkender Jokeren som således ikke går C.V. Jørgensen i bedene med f.eks. landsby-beretningen om at der ikke er noget der svinger som Bjerringbro by night. 

Troværdighed

Alligevel kræver kreativitet og arbejde også nogle gange at denne generations storby-puma også slapper af: "Nogen perioder går der sgu lidt for meget fest i den. Så må man jo ned og sidde lidt ved kanalen eller i en park og fordøje nogle af oplevelserne", fortæller Jokeren, som i øvrigt ikke på nogen måde fortryder at han og bandet har været så ærlige omkring emnet stoffer på deres seneste album: "Vi er som vi er, vi rapper og fortæller om dem der sker i vores liv, fuldstændig uden at skulle lefle for nogen, og det bliver der ikke lavet om på.

Vi er ikke de første i historien, der har prøvet at tage stoffer. Stoffer er ikke noget vi gør hele tiden, men vi har været der. Men altså som jeg selv rapper: Min største færdighed er troværdighed. Hvis jeg ikke skrev ærlige tekster, ville det hele blive lidt uvedkommende og overfladisk. Men vi siger ikke at stoffer er den evige lykke, og havde vi været på stoffer hele tiden, havde vi jo heller ikke kunne arbejde og få f.eks. det nye album klar", slutter Jokeren, som har Todi Jonsson som yndlingsspiller: "Det hænger måske også sammen med at min familie er fra Færøerne. Men derudover er han en fantastisk spiller." -De kan dog tage det roligt deroppe på de små forblæste øer, der er nok ikke nogen stor chance for at Jokeren emigrerer til får, hvalfangst og fælles druk i forsamlingshuset. 

Og på det uundgåelige spørgsmål om hvorvidt han er Jokeren når han er 40 år, lyder svaret hurtigt: "Jeg har været Jokeren siden jeg er 12 år, så det er jeg nok. Men husk nu på at Den Gale Pose og Jokeren jo også vokser, udvikler sig og bliver ældre. Så jeg er Jokeren når jeg er 40 år, men det ville da være helt latterligt hvis jeg stod og rappede om stiv pik og håret tilbage. Det handler om at bevæge sig videre", slutter den charmerende rap-per, som du sikkert kan få et glimt af på nedre c på søndag... 

Dan Rachlin, 53 år, dj, tv- og radiovært. Gift - med fire børn, hvoraf alle er hardcore FCK-fans.

Dan har set stort set alle hjemmekampe siden efteråret ’96, er en del af miljøet omkring Copenhagen Cooligans, og fulgt holdet til kampe i bl.a. Sverige, England, Tyskland, Spanien, Holland, Belgien og Aserbajdsjan (to gange!!!).