2019Mads Piil Clausen

FISCHER: FOR GOD TIL DANMARK?

2019Mads Piil Clausen
FISCHER: FOR GOD TIL DANMARK?

Viktor Fischer var et af Europas største talenter. I dag er han den bedste spiller i Superligaen, men hvorfor egentlig det? Hvorfor er han ikke fast mand på et tophold i en stor liga? Det har Mads Piil sat sig for at undersøge.


Af: Mads Piil Clausen
Fotos: Copenhagen Sundays hvor andet ikke er angivet


For at forstå, hvorfor Viktor Fischer kom til FCK, er man nødt til at forstå 7'erens tidligere karriere. En meget ung Viktor Fischer begyndte i en alder af fem år at spille fodbold i den lokale klub Lyseng IF. Det var den lokale klub i Århus, og sammen med storebror, Magnus Fischer, udgjorde de en del af det Lyseng IF-hold, der blandt andet vandt det jyske mesterskab i 2004. Straks herefter blev Viktor hentet til storklubben i Århus, AGF. Her var holdkammeraterne (næsten) på niveau med Fischer, og ambitionerne var tårnhøje. Med skiftet blev Fischer endnu bedre, og han fik blandt andet sin U16 landsholdsdebut i AGF-tiden.

Efter fem år i AGF gik turen så kortvarigt videre til FC Midtjylland, inden de helt store klubber begyndte at melde sig på banen. Manchester United, AC Milan og Ajax Amsterdam var blandt bejlerne til den unge dansker. I foråret 2011 blev det så en kendsgerning, FCM havde solgt Fischer til Ajax i en aftale til ca. 12 millioner kroner. Dermed blev han det tredje danske talent i klubben på daværende tidspunkt, sammen med Nicolai Boilesen og Christian Eriksen.

Ajax op- og nedture

I Amsterdam startede det strålende for danskeren, og han blev hurtigt en fast del af Ajax A1, det bedste ungdomshold i klubben. De store opture kom i de unges Champions League, som på daværende tidspunkt hed NextGen Series. Ajax kom ubesværet gennem gruppespillet, og i kvartfinalen ventede Barcelona, en svær modstander. Allerede på det tidspunkt viste Fischer høj klasse, og han scorede to mål i 3-0 sejren til Ajax. Det fik mange talentspejdere rundt om i Europa til at vende hovedet mod den unge jyde. I semifinalen skulle Ajax møde Liverpool, og massevis af talentspejdere var på lægterne. Det kunne dog ikke lægge pres på Fischer, han dominerede kampen igennem ved at score et hattrick, lægge op til to kasser samt få begået et straffespark imod sig da Ajax vandt 6-0.

Efter sommeren 12' fik Viktor Fischer lov til at træne med førsteholdet i Amsterdam. Han fik også fik uofficielle debut, i alt blev det til seks pre-season kampe, hvori Fischer scorede to mål imod amatørholdet Oldenzaal. Den 5. august fik Fischer så sin debut for førsteholdet, det skete i Super Cup-kampen mod PSV Eindhoven. Han fik 64 minutter inden han blev skiftet ud til fordel for Lasse Schöne.

Sæsonen gik mildt sagt ret godt, Fischer blev en mere eller mindre del af startopstillingen som blot 18-årig i sæsonen 12-13. Danskeren scorede blandt andet et mål mod PSV i en 3-1 sejr, en kamp hvor 'Zanka' slet ikke var i truppen for PSV. Fischer var på det her tidspunkt anset som et af Europas største talenter. Ajax og Fischer endte med at vinde det hollandske mesterskab den sæson.

Sæsonen efter fortsatte Fischer, hvor han slap. Danskeren var fast mand i start 11'eren og kvitterede da også med scoringer i ny og næ. Den 23. februar 2014 kom nedturen så.

I en kamp mod AZ Alkmaar blev danskeren skadet. En kraftig forstrækning i venstre baglår var diagnosen fra staben i Ajax. Ajax skrev om skaden:

”Det er muligt at komme tilbage efter sådan en skade uden operation, men en operation giver det bedste resultat samt en meget hurtigere genoptræning. De seneste par uger har vores stab snakket med læger både i og udenfor Holland. En kombination af Fischer's alder og ambitioner har betydet at han skal opereres.”

Operationen skulle ske den 22. april i Göteborg.

Operationen gik som planlagt, men der skulle en lang periode med intensiv genoptræning til, før Viktor Fischer endelig var at finde på en fodboldbane igen. 13 måneder skulle der gå inden den på daværende tidspunkt 20-årige dansker kunne gøre comeback for Ajax reserverne.

Året efter var Fischer igen fast mand hos Ajax, han spillede kamp efter kamp og scorede også i ny og næ. Sæsonen blev dog ikke den sæson, som de fleste i Ajax havde håbet på. Det blev til et skuffende Europa League exit allerede efter gruppespillet, hvor man kun vandt en enkelt kamp på trods af at være i gruppe med Celtic, Fernabache og Molde. I ligaen blev det til en andenplads efter PSV og i cuppen røg man ud allerede i tredje runde til Feyenoord. Derfor ville Fischer videre, han udtalte til The Daily Mail,

”Jeg er klar til at bevise, hvad jeg kan igen, men nok andetsteds. Jeg tror det er en gensidig beslutning mellem klubben og mig.”

Premier League og Bundesligaen

Sommeren 2016 drog Fischer videre. Interessen var eftersigende stor fra to klubber. Red Bull Salzburg og Middlesbrough. Skal man tro medierne fra tiden omkring skiftet, var der ingen tvivl om, hvilken klub Fischer helst ville til. At spille i Premier League var drømmen, og at Aitor Karanka var manager, var endnu bedre. Karanka er tidligere Real Madrid spiller, og rykkede i 2016 op med Middlesbrough. Fischer kom så til Middlesbrough for 37,5 millioner kroner. I engelske medier skrev man om et af verdens største talenter, og tøvede ikke med sammenligningen til Michael Laudrup.

Helt ligeså god som Michael Laudrup blev Fischer dog ikke i Middlesbrough. På et defensivt indstillet hold var vilkårene svære i Premier League, nok specielt når man er vant til Ajax' sprudlende offensive fodbold, der til tider river modstanderen fra hinanden. Viktor Fischer spillede regelmæssigt, men var ikke fast mand i start 11-eren i Middlesbrough lige indtil danskeren pådrog sig en knæskade i en kamp mod Swansea.

”Han kommer til at være ude i tre til fire uger... Han er en god dreng og en vigtig spiller i omklædningsrummet. Vi bliver ved med at støtte ham, da han var på vej til sit gennembrud,” sagde træner Karanka til The Independent efter skaden.

Fischer sad ude for truppen i tre kampe inden han var at finde på bænken i januar til en kamp mod Watford. Fischer kom dog ikke i spil, det gjorde han heller ikke i de næste to kampe, hvor han igen så alle 90 minutter fra bænken. De næste syv kampe var århusianeren så slet ikke at finde i Middlesbroughs trup. Faktisk skulle danskeren kun få et enkelt indhop mere i Middlesbrough. I næstsidste spillerunde mod Southampton fik Fischer 30 minutter og lavede en enkelt assist i det, der blev hans sidste kamp for klubben.

I alt blev det til 16 kampe, nul mål, tre assists og nedrykning fra Premier League. Ikke prængende, men alligevel var man i England ikke helt skuffede over Fischer. Han bliver bedst beskrevet som ’Mystery man' i de engelske medier. Folk så i glimt, hvor god danskeren kunne være, men man manglede kontinuitet.

Teesside Gazette, der er en avis fra Middlesbrough, skrev en lang artikel om Fischer efter sæsonen. Her skrev de blandt andet,

”Viktor Fischer: A story of unanswered questions, potential - and hope?,” der var altså utrolig stor tiltro til, at Viktor Fischer nok skulle komme til at lykkes i det nordlige England. Sådan gik det som bekendt ikke. Fischer havde 'mistet glæden ved fodbold' og ville videre.

Den 28 juni var det officielt. Fischer skiftede Middlesbrough ud med Mainz efter kun en enkelt sæson i England. 'Mainz er den rigtige klub for mig, her kan jeg komme til at nyde min fodbold igen.' Sagde Fischer til Mainz' hjemmeside efter skiftet. På trods af optimisme fra Fischer, lignede det en sæson som den foregående. Fischer spillede kampe, men var igen langt fra første mand på holdkortet. Danskeren nåede at spille ti Bundesliga kampe og to DFB-Pokal kampe, inden han i starten af december blev placeret på bænken. Herfra så han fire kampe uden at spille, inden han i januar slet ikke var i truppen i to kampe. Det fungerede tydeligt vis ikke for Viktor Fischer i Mainz, et eller andet var helt galt. Ifølge Mainz 'havde man lange snakke med Fischer, men han udtrykte et meget klart ønske om, at han vil en anden vej end vores.'

Det opsnappede Ståle Solbakken og landede Fisher på en femårig kontrakt. I København er det kun gået en vej indtil videre, og mon ikke Fischer vil være at finde ude i Europa inden lang tid.

Mads er hard core FCK fan og har sin faste gang på Sektionen. Han læser pt. til journalist.