David E. Bastian-Møller

FCK HYLDER SEKTION 12 OG SAMARBEJDET MED FANS

David E. Bastian-Møller
FCK HYLDER SEKTION 12 OG SAMARBEJDET MED FANS

I disse dage er det 15 år siden, at nogle aktive fans tog initiativ til det, der i dag er nordens største stemningstribune - Sektion 12. Og tribunen hyldes af F.C. København.

Foto: Samy Khabthani, fck.dk.

Foto: Samy Khabthani, fck.dk.

Søndag var der igen fyldt på “dobbeltdækkeren”, som Sektion 12 også kaldes, når både øvre og nedre B-tribune er fuld. Samtidig hyldede F.C. København og klubbens spillere den unikke tribune og folkene bag med en særlig T-shirt, som spillerne bar under indmarchen. En T-shirt der hylder samarbejdet og sammensmeltningen mellem klub og fans. Det fortæller Head of Fan Engagement, Daniel Askholm.

“Vi syntes det er vigtigt, at vi som fodboldklub husker at anerkende vores fans, og i anledningen af Sektion 12s jubilæum, og den flotte udvikling vi har set på tribunen, så syntes vi det var på sin plads med disse T-shirts, som fint understreger den symbiose der er opbygget klub og fans i mellem,” siger Daniell Askholm til Copenhagen Sundays.

F.C. Københavns spillere bar søndag T-shirts som denne for at hylde Sektion 12, der i disse dage fylder 15 år.

F.C. Københavns spillere bar søndag T-shirts som denne for at hylde Sektion 12, der i disse dage fylder 15 år.

-Sektion 12 er gået fra ingenting til at være nordens største stemningstribune på 15 år, hvordan er det sket?

“Først og fremmest, så skyldes det alle de F.C. Københavnere, som kommer på Sektion 12, og ikke mindst de fangrupper som over tid, har drevet tribunen frem, med kærlighed, passion og udvikling for øje. Dernæst er det lykkedes, via et yderst solidt fan/klubsamarbejde, at skabe et miljø og en kultur på tribunen, som er noget ganske særligt, og noget rekord mange har købt ind på. Yderligere så har vi set, at tribunen, på sine bedste dage, er blandt de aller bedste i verden, til trods for vi er i ”lille” Danmark. Det har bestemt haft en afgørende effekt på den unikke udvikling,” siger Fan Engagement-chefen.

-Hvad betyder Sektion 12 for F.C. København?

“Sektion 12, betyder det samme for klubben som Nedre C, eller de øvrige fantribuner gør det. Men det er klart, at den visuelle og vokale opbakning, bestemt har en stor betydning for klubben, og ikke mindst spillerne på banen. Det der betyder mest, er dog udviklingen omkring fanmiljøet, hvor F.C. København i samarbejde med vores fans, i grove træk har lykkedes med at skabe forskellige typer af miljøer på de forskellige fantribuner vi har i Parken, så det på den måde er muligt at finde den tribune der passer bedst til den enkelte fan af klubben. Når det så er sagt, så er det klart, at totalproduktet bestemt får mere værdi, når kulissen er som den f.eks. var i søndags og Sektion 12 på den måde sætter standarden for dansk fodbold og fankultur, det betyder naturligvis enormt meget for klubben og byen,” siger Daniell Askholm.

-Sektion 12 er drevet af frivilligt arbejde og donationer fra fans. Hvad tænker I om det?

“I en tid hvor frivillig arbejdskraft ikke længere er på mode, så er det her et af elementerne, hvor fodboldfans generelt set, skiller sig mest ud. Vi mener det er yderst prisværdigt, og vi er meget beærede over det arbejde der lægges i Sektion 12 fra de mange frivillige kræfters side. Hvilket vi som klub også har bevist, at vi gerne vil understøtte, i det omfang det er muligt,” slutter Daniell Askholm.

Og tilføjer han “alle i F.C. København ønsker tillykke med sektionens 15 års jubilæum!”.

Foto: Samy Khabthani, fck.dk.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!