David E. Bastian-Møller

NY MELDING: BOILESEN UDE RESTEN AF SÆSONEN

David E. Bastian-Møller
NY MELDING: BOILESEN UDE RESTEN AF SÆSONEN

Knæskade var værre end ventet.

Nicolai Boilesens knæskade er værre end først antaget. Foto: Copenhagen Sundays.

Én ulykke kommer sjældent alene. I F.C. København er de dårlige nyheder om skadede spillere som bekendt kommet i bundter i denne sæson. Og det bliver ved.

Nicolai Boilesen måtte midt i oktober udgå af derbyet i Brøndby, og efterfølgende lød vurderingen, at backen ville slippe for operation, men ville være ude resten af efteråret.

Det holdt dog desværre ikke stik. Boilesen har fået foretaget et “indgreb” og re ude resten af sæsonen. Det fortæller fck.dk fredag.

Cheflæge Morten Boesen fortæller således til klubbens hjemmeside, at det esværre var nødvendigt at operere Boilesen.

“… oprindeligt var håbet, at Nicolai Boilesen kunne undgå en operation. Desværre viste vores opfølgende undersøgelser, at det var nødvendigt at operere Boilesen, da de afslørede et svært beskadiget ledbånd samt et delvist beskadiget korsbånd," fortæller Boesen.

"Derfor har vi vurderet, at det var bedst for hans karriere på længere sigt, at vi lavede et indgreb og fik lavet både ledbånd og korsbånd,” tilføjer lægen.

Cheftræner Jacob Neestrup har modtaget den dårlige nyhed, oven i Zeca Rodrigues skade og operation. Han understreger, at klubben vil hjælpe alt hvad de kan.

”Vi kendte omfanget af Zecas skade, men det er selvfølgelig ekstra uheldigt og ærgerligt for Boilesen. Det er to store personligheder i klubben, og vi vil hjælpe alt vi kan i forhold til at støtte dem på vejen tilbage. Vi ved, at de er i gode hænder i vores sundshedsstab, og vi ved, at de begge har karakteren til at arbejde sig tilbage på banen,” siger Neestrup.

God bedring boys!

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!