BEKRÆFTET: NEESTRUP BLIVER ASSISTENTTRÆNER I FCK
Hvad vi og andre medier har kunne berette et stykke tid er nu bekræftet: F.C. København har ansat Jacob Neestrup som assistenttræner fra årsskiftet, hvor han stopper som cheftræner i Viborg FF for at vende retur til FCK og København. Det skriver fck.dk.
Ansættelsen komme få dage et, at Københavnerne kunne berette, at man har tilknyttet den tidligere AGF-assistent Rubén Sellés. Ligeledes, som assistent for cheftræner Jess Thorup.
Den tidligere FCK-assistent har været rygtet retur til København et stykke tid og rygterne tog til, da rokaden og udskiftningerne efter opsigelsen af Ståle Solbakken satte ind.
Det har et stykke tid handlet om, hvad Viborg FF, der ligger til oprydning i 1. Division og som har været særdeles glade for Neestrup, skulle har i kompensation fra FCK, for at slippe sin cheftræner. Det er partere altså nu blevet enige om.
Neestrup har spillet kortvarigt for FCK og er noteret for tre kampe. Han blev siden træner i klubbens talentafdeling fra 2013, og han blev her efter assistent på superligamandskabet i sommeren 2018. Det var året før han blev træner i Viborg.
Midlertidig sportslig leder i F.C. København, William Kvist, er glad for at få Jacob Neestrup, som han kalder “et af landets allerstørste trænertalenter” på plads. Det siger han til FCKs hjemmeside.
”Vi er meget glade for at byde Jacob velkommen tilbage i København, hvor vi har savnet ham. Han er i vores øjne et af landets allerstørste trænertalenter, det tidligere har vist sine store kvaliteter hos os og senest også i Viborg,” siger William Kvist.
Ifølge Kvist er ambitionen er at bygge landets stærkeste setup omkring holdet.
“Det mener vi, at Neestrup supplerer perfekt. Dels med sit kendskab til klubben, og dels med sin nysgerrighed for at udvikle spillet, de enkelte spillere og sig selv som træner. Han kender klubben indgående, men har også ny inspiration og erfaring med tilbage, så vi glæder os meget til at få ham omkring holdet.
Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Hjalte Nørregaard for hans store arbejde de seneste måneder. Han har været uvurderlig for os i den periode, og vi glæder os over, at han fortsætter som cheftræner på U19-holdet og dermed stadig er tæt på førsteholdet,” siger William Kvist til fck.dk.
Neestrup siger i forbindelse med sin retur til Nummer 10, at det er stort for ham at komme tilbage.
”Det er stort for mig at komme tilbage til FCK, som jeg altid har følt mig som en stor del af. Jeg har haft en fantastisk tid i Viborg og skylder alle deroppe en stor tak for, at de gav mig den store mulighed for at være cheftræner der i en tidlig alder. Det har været en stor oplevelse og jeg tager gode erfaringer og relationer med derfra. For mig er FCK den største klub i Skandinavien, og derfor ser jeg det også som en stor mulighed igen at blive en del af det stærke setup, der er blevet bygget op her,” siger Neestrup.
Han fortæller, at der også er private, familiemæssige årsager, der spiller ind i forhold til, at det godt for ham, at vende retur til hovedstaden.
“Der er sket meget i FCK, siden jeg var her sidst, men det er et enormt spændende og inspirerende projekt, der er i gang, og jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med de nye folk, der er kommet ind og dem, jeg kender fra tidligere. Jeg har haft gode snakke med Jess Thorup, og vi er virkelig på bølgelængde om vores syn på retningen. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang ude på træningsbanen og hilse på alle igen efter pausen,” siger Jacob Neestrup videre til fck.dk.
Neestrups nye chef, Jess Thorup, kalder sin nye assistent en “ung, moderne og dynamisk trænertype”.
“…der kender klubben og spillerne helt ind til benet, hvilket er en stor fordel for alle," siger cheftræner Jess Thorup.
"Samtidig er han en stærk karakter og vindertype både på og udenfor banen, som stiller krav til sig selv og sine omgivelser. Han kommer med stort drive og motivation til at udvikle FCK, og både hans faglighed og personlighed bliver et stort aktiv for os. Jeg synes virkelig, at vi har sammensat et spændende team, og jeg er helt overbevist om, at vi sammen vil skabe et stærkt F.C. København,” siger Jess Thorup.
Foto: fck.dk.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!