ZECA EFTER DOMMER- OG VAR-SHOW: JEG SAVNER FODBOLDEN SOM DEN VAR FØR

ZECA EFTER DOMMER- OG VAR-SHOW: JEG SAVNER FODBOLDEN SOM DEN VAR FØR

Søndagens derby blev, særligt mod afslutningen, præget af en stribe, lange VAR-episoder.

Foto: Rasmus Eghøje.

Foto: Rasmus Eghøje.

F.C. København fik - muligvis fejlagtigt - annuleret en reducerende Wilczek-scoring ved 1-0. Og efterfølgende fil københavnerne straffe imod sig, efter endnu en VAR-indblanding.

Alt i alt fyldte video-dommeren meget i kampens sidste kvarter og det prægede også FCK-anfører Carlos Zeca, da han efter kampen - på en skærm, via Teams - mødte pressen.

“En god første halvleg fra vores side og så kostede to fejl os kampen, så det er det vi tager med fra kampen. Vi laver to fejl og det koster os, og det er forskellen på at tabe og vinde,” sagde en nedslået Zeca.

-I har spillet med VAR et stykke tid nu. Hvad er den personlige mening om VAR?

“Jeg ved ikke om jeg kan tale om det. Jeg ved ikke om jeg kan blive straffet eller noget. Jeg ved ikke, noget skal ændres. Det er ikke første eller anden gang. De skal gøre et eller andet ved VAR, være mere tydelige. Det er min mening, jeg kan ikke sige mere,” sagde FCK-anføreren.

-Dræber det (VAR, red.) din glæde ved at spille fodbold?

“Det dræber alt. Det dræber alt - for spillerne der spiller, for folk, der sidder der hjemme, i det her tilfælde, og ser kampen, man kan ikke fejre. Nogle gange er den der, nogle gange er den ikke. Og der er en meget mærkelig fornemmelse, at at kampen stoppes hele tiden, i så lang tid. Jeg ved ikke… jeg savner fodbold, som det var før,” sagde Carlos Zeca.

Foto: Rasmus Eghøje.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!