ZECA: VI SKAMMER OS

ZECA: VI SKAMMER OS

Det var en gal og skuffet F.C. København-anfører, der torsdag aften, rystende af kulde - og måske også lidt af oplevelsen - mødte pressen efter en 4-1-afklapsning på MCH Arena.

Fotos: Rasmus Eghøje.

Fotos: Rasmus Eghøje.

-Zeca, det var ikke kønt… Hvordan så du det?

“Jeg så det meget, meget skidt. Vi behøvede ikke at tabe på den måde for at vågne op, men vi er nødt til at vågne op og vi kan begynde med mig også. Jeg er holdets anfører. Jeg skulle have gjort mere, spillerne skulle have gjort mere. Vi kan ikke bebrejde andre end os selv. Vi har sat os selv i den her situation, det var os der var på banen. Vi kan ikke komme ud til sådan en kamp og præstere sådan her. Måske er det lige meget, for kampen er slut, men vi må bede om tilgivelse og sige undskyld til vores fans, det er en stor skam for os,” sagde en lavmælt Carlos Zeca.

-Det virkede som om I kom med en masse selvtillid fra de sidste tre kampe. Hvad skete der, da I kom ind på det her stadion?

“Vi kom, som du siger, men gode resultater og gode præstationer, men i dag gik vi på banen og vi var der ikke. Det var et hold der havde chancen for at komme tættere på holdene foran. Man kunne ikke se den energi og den tro på at komme tættere på. Det havde vores træner talt med os om, men vi mødte ikke op på banen,” sagde Zaca.

Fotos: Rasmus Eghøje.

Fotos: Rasmus Eghøje.

-Zeca, hvad talte I om i omklædningsrummet lige nu her?

“Der er ikke så meget at tale om lige nu. Vi ved godt, hvad vi gjorde galt. Vi er meget skuffede over os selv og vi bør være meget skuffede, for vi præsterede meget dårligt. Jeg er også skuffet over mig selv, jeg gjorde det mere dårligt. Og som jeg siger, jeg skal være den første der skubber til holdet og kommer med energi og få tingene i den retning under kampen. Vi skammer os. Og i morgen sætter vi os og ser og gennemgår kampen og vi må tænke over, hvad vi har lavet. Det må ikke ske igen,” sagde Carlos Zeca.

-Seks kampe tilbage og 11 point op til Midtjylland. Var det guldet..?

“Jeg kan ikke være dum og stå her og sige at “vi fanger dem”. Hvis vi havde vundet, havde det måske været en anden historie, men nu er det sværere end nogensinde. Vi må bare tænke på os selv og præstere bedre, gøre det bedre, for den her trøje fortjener bedre, fansene fortjener bedre. Det er ikke godt nok,” sagde FCK-anføreren.

-Mærker du stadig din skade?

“Nej, jeg er okay. Det har ikke noget med det at gøre,” sagde Zeca.

-Zeca, hvordan vil du beskrive den her sæson, indtil nu?

“Indtil nu? Meget dårlig, vil jeg sige, fra os. Spillerne… Jeg bebrejder altid mig selv, for jeg er spiller og det er mig, der er på banen… Det er ikke sådan her den her klub plejer at gøre det. Vi må kigge indad og sige, at det har været en meget dårlig sæson indtil nu. Og alt vi kan gøre fremad, det redder ikke noget, men vi skal gøre det bedre næste gang,” sluttede en rystet anfører.

Fotos: Rasmus Eghøje.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!