VICTOR NELSSON SOLGT TIL GALATASARAY
F.C. København har solgt Victor Nelsson til den tyrkiske storklub Galatasaray S.K. Det blev til to sæsoner og 87 kampe for Nelsson i FCK-trøjen siden skiftet fra FC Nordsjælland i sommeren 2019. Det meddeler F.C. København.
For få dage siden kunne Copenhagen Sundays, sammen med andre medier, fortælle, at Victor Nilsson ville blive solgt til den tyrkiske storklub Galatasaray, og at midtstopperen inden for får dage ville rejse til Istanbul og sætte pennen til papiret.
Nilsson rejste tirsdag aften og nu er aftalen altså helt på plads.
Ifølge flere kilder og medier ligger prisen, som tyrkerne betaler til FCK på € 8 mio. eller ca. 60 mio. kr. Aftalen løber i fem år, fortæller Galatasaray på sin hjemmeside.
Cheftræner Jess Thorup konstaterede onsdag til Copenhagen Sundays, at det tydede på, at han var ved at “miste en rigtig god spiller”. Noget der timings-mæssigt måske ikke stod øverst på Thorups ønskeliste.
“Tidspunktet nu er ikke sindssygt fedt, hvis man sætter sig i trænerstolen i hvert fald, i forhold til det program vi har. Og i forhold til den måde Victor har leveret på, ikke kun her på det seneste, men gennem en lang periode har han jo været en rigtig dygtig spiller for FCK. Og det er klart, at det er derfor der er interesse fra det store udland. Det har vi jo formentlig godt vidst og måske også været i planerne, i forhold til Victors næste step, så på den måde synes jeg ikke, at det kommer som en overraskelse,” sagde FCK-træneren til Copenhagen Sundays.
Ikke desto mindre glæder sportsdirekør Peter Christioansen sig over sit første store salg for københavnerne. Og han bekræfter, at salget følger planerne.
”Victor har gjort det flot for F.C. København, og vi glæder os over, at vi nu kan sende ham videre til et nyt eventyr i en anden stor klub. Det har hele tiden været planen, at Victor skulle afsted, når det rigtige bud kom for FCK og ham økonomisk og sportsligt, og den samlede pakke er fundet nu,” siger sportsdirektør PC til fck.dk.
”Jeg synes, at Victor er et godt eksempel på en spiller fra Superligaen, der har løftet sig gennem et ophold i F.C. København og ikke mindst nogle store internationale kampe for klubben. Nu er han klar til næste skridt i sin karriere uden for Danmark, og det er jeg overbevist om, at han vil få succes med. Vi er glade og stolte på hans vegne og ønsker ham alt det bedste i fremtiden,” siger Peter Christiansen videre til klubben.
Hovedpersonen selv ser skiftet til Galatasaray som en stor og spændende udfordring, siger han til sin nu tidligere klubs hjemmeside.
”Jeg har haft det fantastisk i FCK med store oplevelser og stærke relationer, så det er selvfølgelig meget specielt at skulle rejse videre.
Omvendt har det hele tiden været en del af planen, at jeg en dag skulle prøve mig selv af et andet sted, og nu er der opstået en virkelig interessant mulighed med Galatasaray, som jeg tror kan udvikle mig meget som både spiller og person,” siger Victor Nilsson.
”Jeg vil gerne takke alle holdkammerater, staben og alle andre i FCK for vores tid sammen, hvor jeg virkelighed har følt mig hjemme, og jeg skylder også vores fans en tak for den opbakning, jeg altid har følt fra dem,” slutter Victor Nelsson til fck.dk.
Held og lykke Nelsson!
Foto: galatasaray.org
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!