OFFICIELT: FCK ENIGE MED TRABZONSPOR OM CORNELIUS-TRANSFER

OFFICIELT: FCK ENIGE MED TRABZONSPOR OM CORNELIUS-TRANSFER

F.C. København og Trabzonspor er blevet enige om en transferaftale gældende for Andreas Cornelius. Det skriver F.C. København på transfervinduets sidste dag, i en kortfattet meddelelse.

“Den 29-årige landsholdsangriber rejser nu til København for at gennemgå lægetjek og forhandle sine personlige vilkår på plads.

Efter planen lander Cornelius i Roskilde Lufthavn onsdag, men der vil ikke være interviews med medier, før handlen er endelig. Det sker først, når lægetjek og forhandlinger er overstået.

F.C. København har ikke yderligere kommentarer, før det er sket, ud over at vi glæder os til at se Andreas Cornelius i København igen,” skriver klubben videre.

At dømme efter den famøse flyradar-tjeneste flightradar24.com ankommer Andreas Cornelius med privatfly i Roskilde Lufthavn omkring kl. 14 onsdag.

Fotos: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!