NEESTRUP OM VK-SKIFTE: IKKE NOGEN DER FORTJENER DET MERE
Victor Kristiansen skifter fra F.C. København til Leicester City, i den bedste engelske række. Det er faldet på plads fredag aften. Tidligere på dagen talte vi med løvernes cheftræner om det skifte, der var lige om hjørnet.
Og det kommer ikke bag på Neestrup, at VK nu er Premier League-spiller. Men forløbet omkring spilleren er vildt. Det siger træneren til Copenhagen Sundays.
“Det jeg synes er vildt (…) det er det forløb, der har været omkring Victor. Der er ikke nogen, der fortjener det mere, end han gør. Han har arbejdet ekstremt hårdt, har fået en meget, meget flot støtte af sin familie, fra han har været i vores talentafdeling, af sit bagland,” siger Neestrup til Copenhagen Sundays.
“Det har ikke altid ligget i kortene, at Victor Kristiansen skulle spille 75 kampe, eller der omkring, for F.C. København i en alder af 20 år, og blive solgt til Premier League, men det skal han, fordi han har været ekstremt målrettet,” tilføjer cheftræneren.
Se interviewet med Jacob Neestrup her:
Video: Copenhagen Sundays.
Partner: Unibet.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!