GYSER I TRABZON – MELLEM BJERGE OG SORTEHAVET

Jes Dorph gennemgår de mulige scenarier for Champions League-kampen i Tyrkiet onsdag aften. F.C. København har en fordel efter 2-1 sejren i Parken, men returopgøret kan sagtens ende i både forlænget spilletid og straffespark.   

Şenol Güneş Spor Kompleksi Akyazı Stadyumu - eller bare Medical Park arena. Fotos: www.emlakinsaat.com.tr

Det bliver med garanti en både hed og svedig onsdag aften i Trabzon. Vejrudsigten varsler 30 grader i den tyrkiske provinshovedstad knap 4.000 kilometer sydøst for København. 

Med en vis sandsynlighed får vi også en midnatsforestilling i varmen. Hvis returkampen ender i forlænget spilletid og straffespark, bevæger kampen — der fløjtes igen kl. 22 lokal tid — sig nemlig ind i torsdagen, før enten Trabzonspor eller F.C. København er klar til gruppespillet i Champions League. Og en tyrkisk etmåls-sejr i ordinær spilletid vil ikke være en overraskelse. Tværtimod. 

DR Sportens veltalende og fodboldkyndige Andreas Kraul sagde det ganske firkantet i mixed zone efter FCKs 2-1 sejr i tirsdags: ”Der bliver både forlænget spilletid og straffespark i Tyrkiet. Det må du godt citere mig for.” Det er hermed gjort. Jeg har endda din konstatering på bånd, Kraul.

Faktum er i hvert fald, at der er kickoff klokken 22.00 (21.00 dansk tid, red.) på Şenol Güneş Spor Kompleksi Akyazı Stadyumu, som stadion officielt er navngivet. For nemheds og allermest hovedsponsorens skyld kalder de det dog bare Medical Park Arena på de kanter. 

Og hvilken arena: den er kun godt 5 år gammel og placeret i helt særegne omgivelser. Lige bag den ene kridhvide endetribune rejser sig de Pontiske bjerge, der præger byens kuperede landskab. Og i modsatte ende skiller kun en parkeringsplads stadion fra vandkanten. 

Dermed kan enten et vellykket forsvarsløs eller et mislykket langskud fra Denis Vavros tordenstøvle snildt sende bolden direkte ud i Sortehavet – og gøre bolddrenge til bademestre.

Det bliver en aften i det nordøstlige Tyrkiet, hvor København ikke kun er oppe mod Andreas Cornelius og resten af det nationale mesterhold. Men også knap 41.000 vilde og fanatiske tilskuere, der vil ofre deres liv og stemmebånd for en tyrkisk sejr. Fratrukket naturligvis de færre, men forhåbentlig også støjende FCK-fans, som tager turen til et yderligt hjørne af Europa, der engang var et selstændigt kongerige og en vigtig del af handelsruten Silkevejen.

Men al den forhistorie, udenomskulisse og baggrundsstøj skal Carlos Zeca og hans holdkammerater forsøge at glemme, når kampen går i gang. Eller ”anden halvleg”, som cheftræner Thorup ynder at benævne returkampe i knock out-faser.

DE 5 KAMPSCENARIER

Hvad er så scenarierne for denne fodboldkamp, der er en af de vigtigste i FCKs 30-årige historie — ikke mindst for klubbens økonomer — og som også tegner til at blive en af de mest spændende? 

Logisk set er chancerne fifty-fifty. Eller måske 51-49 i F.C. Københavns favør, som Jesper Grønkjær vurderede på TV3 efter kampen i tirsdags.

Københavnernes store fordel er naturligvis den smalle føring fra første opgør. Tyrkerne kan til gengæld lukrere på hjemmebanen – og at deres trup sandsynligvis er stærkere end i Parken efter et par overståede skader. Men lige meget hvad: Trabzonspor skal score onsdag aften. Ellers er de ude. Det kan blive løvernes afgørende trumf, hvis “vi” bare er dygtige nok i begge banens ender. Og i fredagskampen i Lyngby viste de danske mestre for første gang i denne sæson, at de rent faktisk er i stand til at holde en modstander fra at score. Noget mestrene som bekendt var historisk gode til i den forgangne sæson.

Én ting er sikkert før kampen: Trabzonspor vil dominere fra start – som de også sluttede opgøret i København, hvor udeholdet var bedst i opspillet, men ikke kunne skabe store chancer. Og over samtlige cirka 97 minutter i Parken havde tyrkerne en boldbesiddelse på 68 %. Den procent bliver måske endda endnu større på hjemmebane, men det gør ikke så meget, hvis Trabzonspor fortsætter med kun at kunne fedte bolden frem og tilbage foran feltet. Og hvis Khocholava, Diks og Vavro igen har held med konstant at puffe og genere Corner så meget, at han ikke får fred til at heade og sparke på mål.

Vi får altså en fodboldkamp, hvor hjemmeholdet af gode grunde vil være mest på bolden. Vores chancer afhænger af evnen til at forsvare og ikke mindst kynismen og dygtigheden i omstilling, modpres og kontraspil. Vi skal simpelthen undgå at blive presset tilbage af et tyrkisk power-play. Eller det, som salig Richard Møller Nielsen kaldte ”turbolens i de bagerste rækker.”

Eftersom København stadig ikke råder over en stabil og farlig klassisk boksangriber, vil Jess Thorup formodentlig udtage den præcis samme formation, der startede kampen i Parken i tirsdags:

Ryan – Diks – Khocholava – Vavro – VK – Zeka – Falk – Lerager – Claesson – Haraldsson – Pep.

Jeg tror ikke, Nicolai Boilesen starter inde, hvis han meldes klar. Selvom hans lederevner er store og han i spillet fremad banen er den ubetinget bedste af vores centerforsvarere, er Boiles acceleration ikke imponerende. Og der skal altså løbes meget om kap med de små lynhurtige Trabzon-spillere. Så Boile må nok sætte sig på bænken, med mindre cheftræneren indleder med en større forsvarsrotation og lader Boile gøre comeback som venstre back. Det er dog ikke særlig sandsynligt, alene af den grund at vores venstreside med VK som back var den bedste i Parken.

Til gengæld ryger Mo Daramy måske direkte ind i startopstillingen, hvis han kan spille igen efter skaden fra Randers-kampen. Det vil godt nok give løverne mere fart og farlighed i kontraangrebene. Men det skaber også et nyt problem: er Daramy i startelleveren, må han jo sende enten Lerager, Claesson eller Haraldsson ud på bænken. Så hvis Thorup hælder til det velkendte og mere sikre, starter Daramy ude. Sådan tror jeg, træneren tænker. Det handler om balance på banen – og ikke mindst, at vi er robuste nok på midtbanen.

Men Daramy kommer helt sikkert ind, hvis FCK skal score et mål senere i kampen for at gå videre. Han kommer også på banen, hvis vi ”kun” skal spille en uafgjort stilling helt hjem til slutfløjtet. Og hvis vi står i den dejlige situation, at en F.C. København-føring skal spadseres i hus på Medical Park Arena. Med andre ord: Med mindre Mohamed Daramy er skadet, ser vi ham på plænen i Tyrkiet – lige meget hvilke to tal, der står oppe på lystavlen.

Dvæler vi lige kort ved Lyngby-kampen fredag, viste den, at Jess Thorup ikke skal eksperimentere med sine startende 11. I den første halve time med 4 nye på holdet var spillet forholdsvis ”shaky” – og vi blev kun reddet fra at komme bagud af en forrygende Mathew Ryan, der i sine første to kampe har vist sig at være en ligeså god målmand som Kamil Grabara. Mindst…

Men selv de mest formidable kunstflyvninger fra Ryan Air er slet ikke nok mod Trabzonspor, som vil straffe os meget hårdere, hvis de får samme betingelser som Lyngbys bundhold i kampens indledning.

Og selvom Thorup tirsdag aften i Parken proklamerede, at han ville sætte stærkeste hold mod Lyngby og ikke skele til det efterfølgende brag i Trabzon, er det altså næppe hele sandheden. Cheftræneren tog et fornuftigt og vellykket valg ved at skåne trætte og småskadede spillere som Diks, Khocholava, Lerager og Zeca, selvom de to sidstnævnte kom på banen sidst i kampen. Men først da 3-0 sejren var hjemme.

Kampen mod Lyngby blev også cementeringen af det endelige gennembrud i FCK for Victor Claesson. Han er en klassespiller på et internationalt niveau, selvom svenskeren måske er blevet en smule underkendt i sine første måneder i klubben. Men fredag kunne selv dem, der ellers havde travlt med at vende de fremragende grillpølser i hjørnet på Lyngby Stadion se, at Claesson er en gave til Superligaens mesterhold. Især målet til 3-0, hvor Viktor Claesson selv erobrer bolden og derefter slalom’er sig gennem et fortvivlet Lyngby-forsvar, er lige til arkivering over gyldne aktioner på YouTube.

Vigtigst inden kampen i Trabzon er det dog, at F.C. Københavns sande kaptajn er tilbage. Og han er en af de 6 stensikre på holdkortet (sammen med Ryan, Vavro, Falk, Pep og Claesson). 

Carlos Zeca manglede efter sin godt 9 måneder lange pause selvfølgelig stadig nogen procenter i København, men han viste alligevel sin fænomenale evne til at rydde op og skabe ro i rummet mellem midtbane og forsvar. Og allermest råbe og dirigere, når der er pres på holdet. Zeca er garanten for, at københavnerne undgår de skrækkelige udfald, som gav FCK pinlige nederlag til Randers og Viborg i den hjemlige liga. Ydermere fik grækeren 20 vellykkede minutter og lidt nødvendig kamptræning i Lyngby, hvad var helt perfekt.  

Zeca Rodrigues er tilbage. Foto: Tobias Jørgensen.

Anførerens comeback har også en væsentlig betydning i det offensive, fordi Rasmus Falk i Zecas fravær har været tvunget til at indtage en alt for defensiv rolle på holdet. Falk er dygtig og klog på bolden, men jeg mener det er spild af fynboens evner at placere ham som en slags quarterback, der mestendels fordeler bolde i alle retninger på egen banehalvdel og i området omkring midtercirklen. Det er nemlig Zecas speciale. Falk er til gengæld meget bedre som chanceskaber fremme på banen, hvad vi også så i første Trabzon-kamp. Med de to venner på banen sammen igen, bliver FCK ganske enkelt markant bedre både i det defensive og offensive. 

Under alle omstændigheder vil de danske mestre indlede forsigtigt i Tyrkiet. Og helt sikkert med samme spilsystem som i 2-1 kampen i København. Derefter må vi se, hvad der sker.

Men det bliver ikke ”Pretty in Pink” som i Lyngby forleden. Den nye og ganske omdiskuterede tredjetrøje bliver liggende i skabet hjemme på Nummer 10. Efter hvad Copenhagen Sundays erfarer fra gode klubkilder, stiller FCK op i klassisk helt hvidt i Trabzon. Ligesom i 2-1 sejren i Parken.

Den blev efterfulgt af en 3-0 sejr i Lyngby, så spillerne sætter sig tirsdag morgen i flyet direkte mod Trabzon med en herlig fornemmelse i maven: De har endelig vundet to kampe i træk. Modsat Trabzonspor, der efter en overbevistende start på efteråret først tabte i København – og derefter i lørdags med hele 2-5 til Antalyaspor på udebane i den tyrkiske Súper Lig. Her brød Trabzonspor reelt sammen i slutfasen: Ni minutter før tid kom de bagud 2-3, og i overtiden scorede Antalyaspor yderligere to mål. Det må da ryste tyrkerne, at de nu har indkasseret 7 mål i 2 tabte kampe. Lad endelig nedturen fortsætte onsdag aften.   

Det leder mig hen på de 5 mulige scenarier af returkampen, der dog — som alle andre analyser — sagtens kan blive overhalet af virkeligheden. Selvudnævnte fodboldeksperter kan også tage fejl, har det ofte vist sig:

SCENARIE 1:

TRABZONSPOR SCORER

Skrækscenariet er naturligvis en tidlig tyrkisk scoring. Så skal de hvidblusede nemlig reagere og spille efter en udligning. Det vil dog næppe medføre større rokader, systemændringer eller udskiftninger, for dels ændrer vilkårene sig kun lidt – dels må vi ikke risikere endnu et mål imod os. 

Kampen i København viste, at FCK sagtens kan skabe chancer uden at buse unødigt på. Med Rasmus Falks ord fra i tirsdags lykkedes det at ”sætte noget godt sammen med de spillere, vi gerne vil have på bolden”. Eller udtrykt således: selvom det meste spil vil foregå på egen banehalvdel igen, skal vi formå at udnytte de sikkert få omstillinger effektivt og hele tiden genere tyrkerne. Allerhelst med et mål eller to. Men står det 1-0 til hjemmeholdet efter 60 minutter, vil Thorup reagere – og næppe med sine traditionelle og mere forsigtige back-udskiftninger: for så kommer Daramy, Bøving, Babacar, Mukairo og/eller Jóhannesson i spil. Så skal der bare satses fremad. Og en udligning efter 82 minutter vil jo være en lækkerbisken, der sender os direkte i himlen.

SCENARIE 2:

INGEN AF HOLDENE SCORER

Det beroligende ved kampen for FCK er, at tyrkerne pinedød skal score. Derfor vil de spille med større risiko end de gjorde den første time i Parken. Her så vi, at når Trabzonspor fanges i hurtige omstillinger, er de sårbare. Især ude i siderne. Det blev bevist ved Claessons mål og tre andre store chancer i første halvleg. Det er ekstremt vigtigt, at tyrkerne ikke får ro i deres opspil, men hele tiden skal frygte vores kontraer. 

0-0 undervejs er ”risky business” for os – men ”game over” for tyrkerne. Derfor skal vi spille klogt og køligt. Bare ikke alt for forsigtigt. Og ligesom i Parken skal Pep og de andre forreste konstant løbe og presse, så vi ikke falder for langt tilbage, når Trabzonspor kommer blæsende. Der skal laves modpres på ALT. Også deres tilbagelægninger og korte målspark. Tyrkerne skal stresses, for hvis de får fred til at bygge op, kan det gå ravende galt. 

Står det 0-0 sidst i kampen, vil Jess Thorup sikkert sætte Daramy, Bøving og/eller Johannesson ind, fordi de er dygtige og hurtige i de kontraangreb, der bliver flere af, når tyrkerne buser på. 

På den måde kan kampen sagtens slutte 0-0 eller endda 1-0 til udeholdet på et mål i det sidste kvarter. Og det må den godt for mig. 

SCENARIE 3:

FCK SCORER

I første kamp scorede F.C. København tidligt i begge halvlege. Sådan en start vil vi gerne se igen. Vældig gerne. Men selv en hurtig, lækker Pep-kasse efter 7 minutter er ingen garanti for at projekt Champions League er lykkedes. Et mål lige efter pausen er heller ikke et gummistempel til gruppespil og 200+ millioner klubkroner.

De tyrkiske mestre vil stadig have lang tid til at lave to kasser i den anden ende. Derfor ændrer heller ikke et mål til FCK det store i game-planen. Vi skal fortsat spille med coolness nede bagved og blive ved at presse og stresse, når tyrkerne har bolden. 

Men nu er tiden vores allerbedste ven. Og hjemmeholdet vil vide, at endnu en København-scoring sandsynligvis afgør kvalifikationen. Derfor skal vi i dobbelt betydning spille på deres frygt, hvis vi kommer foran. Her husker jeg især 4-4 kampen i marts mod PSV Eindhoven, hvor løverne scorer tre mål i første halvleg – fordi vi investerer i angrebene med flere mand. Og fremfor alt er dygtige til at spille os hurtigt gennem et forsvar i mere eller mindre ubalance. 

Hvis de hvidklædte efter en time er foran 1-0, ser det i sandhed lyst ud. Trabzonspor er tvunget til at satse hele butikken, og også i den situation vil Jess Thorup sandsynligvis bringe Daramy, Bøving og/eller Johannesson i spil for med friske, hurtige ben at lukke og slukke kampen med en 2-0 scoring. Under alle omstændigheder skal vi i den hektiske slutfase sørge for at aflaste forsvaret med lange omstillinger. Og undgå de tåbelige boldttab på midtbanen, der var lidt rigeligt af i København. For nu skal der bare vindes tid og tempoet skal ned. 

Det er i det scenarie, man bliver helt lykkelig for bare at få tilkendt et indkast, som stopper et tyrkisk pres i 30 sekunder. Og hvor man nyder Maty Ryans evne til at slå verdensrekorden i boldbesiddelse, når den australske målmand skal afvikle en dødbold eller rejse sig fra en redning. Han er bare langsom og omstændelig på den topfede måde.

Min påstand er, at fører udeholdet med et mål efter 70 minutter, giver Trabzonspor op. Men indtil da er intet afgjort – og igen skal FCK med fuld koncentration forhindre de forfærdelige, kortvarige udfald, der har ødelagt starten på Superligaen.

Lad derfor gerne en frisk Mo Daramy komme afsted på et togt i venstresiden efter en hurtig omstilling. Score til 2-0 og dermed sende F.C. København direkte ind i verdens største klubturnering.

SCENARIE 4:

FORLÆNGET SPILLETID/STRAFFESPARK

Her bevæger jeg mig over i afdelingen for analyse af ren hasardspil. Ender kampen med Andreas Krauls forventede et-målssejr til Trabzonspor, skal de 22 trætte mænd spille yderligere en halv time – og det vil ske med mindst 10 mulige straffespark i baghovedet til at afgøre play-off dramaet. 

De to gange 15 minutter har altid en indbygget taktisk håndbremse i sig: begge hold spiller (endnu mere) forsigtigt, fordi et mål til modstanderen sandsynligvis er afgørende. Derfor scores der forholdsvis sjældent i forlænget spilletid, og når det sker, er det oftest på tilfældigheder og dødbolde. 

Så ender vi i forlænget, vil hverken FCK eller Trabzonspor satse det store – og så har vi balladen: straffesparkskonkurrence.

Når vi til en afgørelse fra pletten i den tyrkiske midnatstime, er alt overladt til marginaler, nervesystemer og allermest: de to målmænd.

Og hov! Var der ikke noget med, at Australien slog Peru ud af VM-kvalifikationen efter en dramatisk straffesparkskonkurrence, hvor målmanden blev helten? Jo, men her var Mathew Ryan altså ikke pågældende rednings(mål)mand. Ryan stod godt nok på mål i selve kampen, men den australske træner satte til sidst reservemålmand Andrew Redmayne ind netop med henblik på afgørelsen fra 11 meter pletten. En fornuftig beslutning. Redmayne med de vilde bevægelser på mållinjen reddede to straffespark – og sendte Australien til VM og en kamp mod Danmark i øvrigt.

Derfor kender jeg heller ikke noget til Ryans evner i denne fodboldens svar på russisk roulette. Men vi bevidnede i både København og Lyngby, at han er meget hurtig og reaktionsstærk på stregen. Til gengæld er ”Maty” forholdsvis lille: 184 centimeter. Jeg aner i øvrigt heller ikke noget om tyrkernes målmand Ugurdan Cakir bortset fra, at han ifølge en hurtig Google-søgning er 6 centimeter højere end Ryan. 

Og jeg ved trods alt også, at begge målmænd har fuldskæg.

Hvem skal så sparke for FCK? Igen er det ren gambling at sætte navne på, fordi jeg af gode grunde ikke aner, hvem der stadig er på banen efter 120 spilminutter. Men med forbehold for dette, vil fem af de følgende syv spillere efter mit bud tage ansvaret:

Pep Biel – Victor Claesson – Victor Kristiansen - Kevin Diks – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Denis Vavro.  

Men det er spild af ord, linjer og både din og min tid at kloge sig på udfaldet af forlænget spilletid og en mulig afgørelse på straffespark.

Så lad mig i stedet haste videre til det femte og sidste scenarie:

SCENARIE 5:

FCK KØRER TRABZONSPOR OVER

Det ser simpelthen sådan her ud:

9. minut: 0-1 Pep Biel (assist Claesson)

21. minut: 0-2 Pep Biel (straffe)

43. minut: 0-3 Hakon Arnar Haraldsson (assist Falk)

57. minut: 1-3 Andreas Cornelius (assist Trézéguet)

88. minut: 1-4 Mohammed Daramy (assist Johannesson).

Og lige meget hvad: God kamp allesammen. 

Copenhagen Sundays sender optakt på Facebook og YouTube fra stadion før kampen. David er på plads i Trabzon. Mens Jes bliver hjemme og ser den i fjernsynet. Iført styrthjelm og bankende løvehjerte.  

Forza FC!