FØDSELSDAGS-HØJLUND: JEG VIL GØRE MIT BEDSTE PÅ AT UDVIKLE MIG
Torsdag kunne én af de unge løver kalde sig myndig og fejre sin 18 års fødselsdag. Rasmus Højlund var gårsdagens store fødselar i FCK-lejren.
Sidste år rykkede den unge angriber op på U-19 holdet, men i denne sæson er Højlund, rykket op på førsteholdet, hvor hans evner og kvaliteter bliver sat på prøve.
- Debut i København-trøjen, fødselsdag i går, er der mere du kan fejre?
”Ja, lige nu er der kommet meget konkurrence, så lige pt. er det bare og spille sig længere ind på holdet. Så der er ikke så meget andet at fejre i øjeblikket, andet end at jeg er med og jeg gør mit bedste, for at komme med,” sagde fødselaren.
Angriberen prøvede at undgå den store opmærksomhed i omklædningsrummet da han fyldte år i går. Men den går ikke i løvelejren, da de andre spillere hurtigt opdagede fødselaren.
”Jamen, altså jeg gik lidt stille med dørene, men der var nogle af drengene, der fandt ud af jeg havde fødselsdag. Så ja, de sagde tillykke til mig og de fejrede mig en smule med nogle slag fra Bjelland og diverse drenge. Så det jo bare drengerøv,” fortalte Højlund.
I december fik Højlund sin startdebut for F.C. København, mod AC Horsens, og det blev til en sejr for Højlund og co.
I optakten til kampen, rullede TV-billederne ind, her kunne man se de store FCK-stjerner, kører ind i Parken med deres store biler. Til sidst trillede en mindre hatchback ind i Parken, her blev Højlund, sat af til kamp af far.
- Skal nogle af fødselsdagspengene bruges på en ny bil eller kørekort?
”Jamen jeg er i gang med mit kørekort, som jeg ikke lige har fået taget endnu, på grund af det her corona-lort… Jeg havde planer om at købe en lejlighed og investere lidt. Og så om et halvt til helt år flytte her ind til byen og kunne komme lidt nemmere til træning. Som sagt bliver jeg hentet og kørt hver dag - eller ikke hver dag - men for det meste. Så det kunne være rart ikke at have brug for det på samme måde,” sagde FCKs nr. 45.
Copenhagen Sundays måtte vente efter træning i bidende koldt vejr, for selvom første- og reserveholdet var gået ind i varmen, da træningen sluttede, blev Højlund ude og selvtrænede. Noget Viktor Fischer bemærkede efter et stykke tid. “Træningen er slut,” råbte stjernen til talentet.
- Du har selvtrænet lidt her i dag efter træning?
”Ja, nu var jeg jo ikke med i truppen i onsdags med drengene her. Nu er der kommet ekstra hård konkurrence på min plads. Jeg fik vist mig fint frem, men hvis træneren ikke vælger én, så må man jo bare gøre sit bedste, for at komme med, og så vil jeg gerne gøre lidt ekstra. Det er jo for eksempel, at bruge lidt ekstra tid ude på banen,” sagde angriberen
I december valgt F.C. København at forlænge Højlunds kontrakt frem til 31. december 2023, efter fire kampe i København-trøjen. Et år, der er gået stærkt for den unge, nu 18-årige angriber
- Hvordan har hele det her år været for dig?
”Meget hektisk, men også fantastisk på mange måder. Lige fra blevet rykket op på U19-holdet sidste år, til at det er gået meget stærkt. Nu er jeg næsten fast med førsteholdet, så meget hektisk år men også et fantastisk år på mange måder, udover corona,” fortalte Højlund.
- Ser vi mere til dig her i foråret?
”Ja, det håber jeg. Det er jo ikke mig, der sætter holdet men ja, jeg gør mit bedste på at udvikle mig. Så er det op til træneren at bestemme, om jeg skal med eller ej,” sluttede den unge fødselar.
Copenhagen Sundays ønsker Rasmus Højlund tillykke med de 18 år!
Tekst og foto: Rasmus Vuk Eghøje.
Rasmus er vores rookie. Han skriver, laver video og tager billeder.
Selvom Rasmus bor på landet er han glødende FCK-fan.