David E. Bastian-Møller

DARAMY OM WIND-FYRING: SERIØST, JEG VAR HELT I CHOK

David E. Bastian-Møller
DARAMY OM WIND-FYRING: SERIØST, JEG VAR HELT I CHOK

Mohamed Daramy er tilbage i Danmark, for en kort bemærkning.

Den tidligere F.C. København-angriber er en del af det landshold, der i disse dage forbereder sig til de to kommende VM-kvalkampe mod Moldova og Østrig. Den første på udebane, den anden i Parken.

Ellers foregår Mos dagligdag som bekendt nu som Ajax-spiller i Amsterdam, hvor han har fået egen lejlighed.

Og her modtog han forleden nyheden om FCKs opsigelse af holdleder Per Wind. En opsigelse der kom som en stor overraskelse for landsholdsangriberen. Det fortæller han onsdag til Copenhagen Sundays.

“Seriøst, da jeg så det, jeg var helt i chok. Jeg var lidt nødt til at spørge Joni (Jonas Wind, red.) om den var god nok eller ej. Og det var den så desværre. Det er i hvert fald eget, der har gjort ondt på en masse mennesker. Ikke kun mig eller andre FCK-spillere, men også på alle fansene, som jeg så i Parken, fra nogle videoer, hvor de også gav ham en god hyldest, så det har gjort ondt på rigtig mange mennesker. Man bliver ked af det, at såden en legende, der har været i klubben i så mange år, der lige pludselig skal have et et farvel. Det er ærgerligt at se,” siger Daramy før onsdagens træning med landsholdet.

Den unge spiller fortæller også, at han er faldet godt til i Amsterdam, hvor hans familie i første omgang var hos ham. Og så glæder han sig til det kommende landskampe og til igen at komme i Parken.

Se med her:
Videopartner: Unibet.

Video: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!