BRUGGE HÆVER BUD - INTERESSE FRA AJAX
Der er onsdag nyt i transfer-sagaen om Mohamed Daramy.
Som Copenhagen Sundays hører det, fra en velinformeret kilde, har Club Brugge hævet sit bud på den 19-årige F.C. København-spiller til € 13 mio. eller godt kr. 96 mio.
De € 10 mio. er reel købssum mens de sidste € 3 mio. er bonusser.
Mindst lige så interessant er der nu konkret interesse fra Ajax Amsterdam. En interesse, som Mo-lejren finder meget spændende. Den hollandske klub har dog endnu ikke lagt et bud.
B.T. bragte onsdag et interview med Daramys agent, der regner med et snarligt salg.
“Jeg kan ikke give nogen garantier, men jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg forventer et salg i det her vindue, og når det snart sker, er det en klar klubrekord for FC København,” siger Hasan Cetinkaya til avisen.
Foto: Copenhagen Sundays.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!