ABDEL BENKACEM STOPPER I FCK

ABDEL BENKACEM STOPPER I FCK

Rækken af udskiftninger i den sportslige stab omkring F.C. København fortsætter. Klubben har således opsagt Abdel “Abz” Benkacem.

Der er gang i svingdøren på FCKs træningsanlæg Nummer 10. Arkivfoto: Copenhagen Sundays.

“F.C. Københavns Head Physio, Abdel Benkacem, stopper efter gensidig aftale før den kommende sæson,” skriver klubben således onsdag.

De yderligere ændringer blev offentliggjort kort efter løverne meddelte, at man har ansat Andrew Clark som ny Head of High Performance and Sports Science.

”Abdel har gjort et godt stykke arbejde og er fagligt dygtig, men vores setup omkring holdet er under forandring," siger sportsdirektør Peter Christiansen.

"Vi ønsker at gå nye veje på det område, og med ansættelsen af Andrew Clark som Head of High Performance and Sports Science er det helt logisk, at han spiller en hovedrolle i det arbejde. Vi takker Abdel for hans indsats og ønsker ham held og lykke i hans næste udfordring."

Abz selv er ærgerlig over at skulle stoppe i København.

”Jeg er glad og stolt over at have været i FCK, og vi er blevet enige om at gå hver vores veje, efter mesterskabet er sikret. Jeg ønsker alle på og omkring holdet alt det bedste i fremtiden,” siger Abdel Benkacem.

I slutningen af maj meddelte de nykårede danske mestre, at fysisk træner stoppede og siden er Ruben Sellés stoppet for at fortsætte karrieren hos Southampton FC i den engelske Premie League.

Arkivfoto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!