WILCZEK OM SYSTEMSNAK: HAR SPILLET FEM SYSTEMER OG SCORET OMKRING 100 MÅL I DANMARK

WILCZEK OM SYSTEMSNAK: HAR SPILLET FEM SYSTEMER OG SCORET OMKRING 100 MÅL I DANMARK

Kamil Wilczek er i dansk fodbold kendt som en notorisk målmaskine. Siden angriberen kom til F.C. København er målscoringen gået i stå. Eller efter FCK skiftede træner skulle man måske sige.

Wilczek nettede fore gange i sine tre første superligaopgør i den hvide trøje, men så blev Ståle Solbakken fyret og Wilczek var ikke længere førstevalg.

På det seneste har den polske angriber været generet af knæproblemer, men nu er han klar til at træne igen og håber, at kunne gøre sig gældende i Mesterskabsspillet.

“Jeg havde problemer i lang tid. Jeg spillede med nedkøling (is på knæet efter kampene, red.) to-tre måneder, men jeg havde fri de sidste to uger og nu er problemet væk,” sagde Wilczek til Copenhagen Sundays søndag.

Og Kamil Wilczek giver ikke meget for snakken om, at han ikke passer ind i det system løverne aktuelt spiller.

“Jeg har spillet i fem forskellige systemer i Danmark og scoret omkring 100 mål, så jeg føler ikke, at jeg ikke passer godt til systemet. Det er trænerens beslutning. Og ja, det er let at se, at jeg ikke er førstevalget lige nu, men jeg arbejder hårdt og gør alt, hvad jeg kan for at komme i startelleveren,” sagde angriberen.

Vi talte også med Kamil Wilczek om kombinationen Wind og Wilczek, og om de kommende kampe i Mesterskabsspillet.

Se med her:

Videopartner: Unibet.

Video: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!