THORUP OM VAVRO I VENTEPOSITION: FANTASTISK HAN ER HER

THORUP OM VAVRO I VENTEPOSITION: FANTASTISK HAN ER HER

Situationen omkring Denis Vavro, der det sidste halve år har været i F.C. København på leje fra Lazio, er fortsat uafklaret.

Cheftræner hos løverne Jess Thorup er dog glad for, at Vavro preseason-træner med FCK, selvom hans kontrakt udløber om få dage. Det sagde Thorup til Copenhagen Sundays efter dagens træningskamp mod Silkeborg.

“Jeg tænker, at det er fantastisk, at han er hos os nu, og det vidner om, at han rigtig gerne vil være hos os,” sagde træneren.

Han kunne iøvrigt fortælle om en midtstopper, som ydede max i dagens kamp.

“Han bed også lidt i det sure æble i dag, og tager en for holdet og spiller 90 minutter, hvad der ikke var planen, men Marko (Stamenic, red.) måtte desværre gå ud med en skade,” sagde Jess Thorup.

Og så kan cheftræneren i øvrigt ikke gøre meget andet end at vente på en afklaring.

“Det er sådan det er, men lad os da håbe for alle parter, at det her går i orden, det må vi se,” sagde Thorup.

Spilleren selv har ifølge vores oplysninger været frustreret over situationen det seneste stykke tid, men som vi hører det er man de seneste dag blevet lidt mere fortrøstningsfulde i Vavro-lejren.

Den 26-årige slovaks aftale med FCK udløber den 30. juni. Og vi hører, at spilleren ikke rejser med resten af København-truppen på træningslejr i Holland dagen før, hvis der på det tidspunkt ikke er opnået aftale om et permanent skifte fra Rom til København.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!