LARS BO JEPPESEN OM NY TRØJESPONSOR: EN KONGE HISTORIE
F.C. København kunne tirsdag fortælle, at klubben fra sommeren 2021 får endnu en hovedsponsor. Unibet kommer på brystet af spilletrøjen og Carlsberg, der flytter til en mindre prangende placering på ærmet, koncentrerer sin indsats om fanoplevelsen. Bl.a. ved at medvirke til etableringen af et stort fanområde - en såkaldt Fan Village.
“Så fundament er blevet meget stærkere,” siger Lars Bo Jeppesen, adm. direktør i Parken og F.C. København, om det nye sponsor-setup.
“Jeg vil bare sige, at den her aftale… Samlet set, så er den jo dobbelt så stor, som hvis du lægger de to andre konkurrenter, en i Jylland og en lidt vestpå, hvis du lægger dem sammen. Så det er også en understregning af, hvad klubben her kan,” siger Lars Bo Jeppesen videre.
Vi talte tirsdag med FCK-direktøren og bad ham fortælle om baggrunden for skiftet på trøjen og om værdien af trofaste partnere, som Carlsberg og Unibet. Og der ud over bad vi ham forholde sig til de stærke følelser det vækker, når en klub, som FCK skifter trøjesponsor. Og den kritik det vækker, at det er et betting-firma der indtager den prominente plads.
Se med her:
Unibet er videopartner for Copenhagen Sundays.
Video: Copenhagen Sundays.
David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!