David E. Bastian-Møller

GENOA: ANKERSEN KAN REJSE

David E. Bastian-Møller
GENOA: ANKERSEN KAN REJSE

Italienske medier startede rygterne om Peter Ankersens retur til F.C. København. Og fredag har såvel eb.dk som bt.dk kunnet fortælle, at parterne nu er så enige, at forsvarsspilleren inden længe præsenteres i København.

Ankersen_cph_DxO.jpg

Nu bekræfter så også Ankersens arbejdsgiver, Genoa CFC, at spilleren kan rejse.

“På vores side er der ingen problemer for hans afrejse,” skriver Serie A-klubbens presseansvarlige fredag aften i en e-mail til Copenhagen Sundays.

Med andre ord endnu en pil der peger på, at Peter Ankersen meget snart, formentlig inden weekenden er omme, endnu en gang præsenteres som FCK-spillere.

Højrebacken spillede fra 2015-2019 175 kampe for københavnerne og ser altså ud til snart at kunne trække den hvide trøje over hovedet igen.

Arkivfoto: Dejan Obretkovic/Gonzales Photo.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!