EM I PARKEN BLIVER MED TILSKUERE - HUSK SUPERLIGAEN SIGER FCK-DIREKTØR

EM I PARKEN BLIVER MED TILSKUERE - HUSK SUPERLIGAEN SIGER FCK-DIREKTØR

Regeringen har i dag meddelt DBU, at sommerens EM i fodbold kan afholdes med minimum 11.000-12.000 tilskuere i Parken. En ekspertgruppe skal vurdere, om det er muligt at udvide kapaciteten til sommer. Det skriver Kulturministeriet torsdag i en pressemeddelelse.

Foto: David E. Bastian-Møller/Copenhagen Sundays.

Foto: David E. Bastian-Møller/Copenhagen Sundays.

Det er således vigtigere, at få EM afholdt - eller også vil regeringen ikke have en aflysning siddende på sig - end at få superligaen igang.

”EM i fodbold er en unik og historisk begivenhed i Danmark. Regeringen har derfor besluttet at tillade mindst 11.000-12.000 tilskuere til de fire kampe, der afholdes i Parken. Vi vil samtidig se på, om der kan komme endnu flere tilskuere i Parken, hvis de sundhedsmæssige forhold giver mulighed for det. Det kommer til at blive en del af den ekspertgruppe, der nedsættes i forlængelse af genåbningsaftalen. Vi har også meddelt DBU og UEFA, at det kan blive nødvendigt at lukke for tilskuere, hvis der sker smittespredning, så det vil være sundhedsmæssigt uforsvarligt at tillade tilskuere til kampene,” siger Kulturminister Joy Mogensen i meddelelsen.

Ekspertgruppen skal desuden se på, hvordan sommerens øvrige store arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt. Den 15. marts besluttede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier at videreføre arrangørordningen henover sommeren, så festivaler og messer med ro i maven kan planlægge forsvarligt, indtil de ved, om de kan afvikles.

Hos F.C. København og Parken er man glade for udsigten til tilskuere til EM, men husk superligaen, siger FCK-direktør.

”Vi glæder os selvfølgelig meget over, at der nu er givet en garanti for, at vi kan afholde EM i Parken med tilskuere på tribunerne. Det er en historisk begivenhed og det er meget vigtigt for dansk fodbold, at det er endt sådan trods situationen. Vi noterer os også, at den model, der nu er givet garanti ud fra, er lig med den, vi selv har udviklet og brugt i 3F Superligaen. Derfor vi mener også, at det nu er på høje tid, at dansk fodbold som helhed får klare svar med samme fart, som man har kunne give dem til UEFA i den her sag. Vi har afviklet 46 Superligakampe efter samme model uden smittetilfælde og SSI har netop kategoriseret smitterisikoen som ”lav” med Superligamodellen, så det er på høje tid, vi får tilskuere ind i Superligaen også,” siger Lars Bo Jeppesen til fck.dk.

Foto: Copenhagen Sundays.

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!