Rasmus Eghøje

CARLOS ZECA: VI ER KLAR TIL AT GÅ I KRIG

Rasmus Eghøje
CARLOS ZECA: VI ER KLAR TIL AT GÅ I KRIG

Efter to dages teambuilding med overnatning i det fri og efterfølgende på Hotel d’Angleterre var spillere og trænere søndag atter tilbage på K.B.s kunststofbaner til en mere sædvanlig træning.
Vi talte med FCK-anførere Carlos Zeca efter træningen.

Foto: Rasmus Eghøje

Foto: Rasmus Eghøje

I forhold til træningerne et par uger tilbage havde termometeret bevæget sig 10 grader i den venlige retning og solen var næsten synlig.

Copenhagen Sundays Rasmus Eghøje - aka assi-Rasmus - fangede efter træningen kaptajn Zeca til en lille snak og tingenes tilstand, set gennem en F.C. København-anføres briller.

- Hvordan går det?

”Det går godt indtil videre – der bliver arbejdet godt, gode træninger…” sagde Zeca.

- Lidt varmere i dag?

”I dag er fantastisk, sidste uge var virkelig svært med det dårlige vejr. Det var svært for mig, det er første gang jeg har oplevet de forhold siden jeg flyttede til København. Normalt er vi væk i ’Pre-season’, men ja nu er jeg begyndt at vænne mig til det, og i den her uge har vejret været meget bedre - så det er perfekt for os,” sagde kaptajnen.

F.C. Københavns Kaptajn spillede selv i begge FCKs træningskampe i forrige og sidste uge. En halvleg hver, mod Hvidovre og Helsingør. To kampe, som der både kunne tages noget positivt og negativt med fra. Og den græske landsholdspiller var ikke udelt begejstret for præstationerne.

zeca_int_RE_DBM_besk_www.jpg

”Det er en proces nu fordi vi har været væk i et stykke tid. Nu handler det om at komme tilbage igen og træneren har en masse idéer på hvordan han vil spille, som vi skal prøve. Det var ikke vores bedste præstationer, det ved vi. Vi spiller på kunstgræsbane, som vi ikke er vant til – det er ikke undskyldninger - men det kunne bare have været bedre. Det er derfor vi har ’pre-season’, så vi kan forbedre os, vi kan se hvad vi gør forkert og jeg vil være glad, hvis vi laver fejl nu og efter (i Superligaen, red.) gør alting rigtigt,” forklarede FCK’s nr. 10.

I træningskampene har flere unge spillere fra FCKs U19, været i kamp og fået minutter på førsteholdet.

”Jeg ser en masse kvalitet hos dem. Men jeg vil ikke lægge et stort pres på dem og sige de vil blive rigtig gode eller om de skal være fast på førsteholdet. Det eneste jeg vil sige er, at de er sammen med os, få en masse erfaring og lære rigtig meget. Så når tiden er klar for dem, har de kvaliteten. Men nu synes jeg, de skal nyde den tid de er i og lære så meget de kan,” sagde Carlos Zeca.

- De unge spillere, der fik debut i foråret, tog en masse ansvar på holdet, ser du dem bære det ansvar også frem mod sommeren?

”Vi skal alle sammen tage ansvar, det er lige meget om hvor gammel du er. Det er selvfølgelig anerledes, alle spillere har forskelligt ansvar man skal tage. Men skal man være fodboldspiller, i sådan en stor fodboldklub som denne, skal man tage ansvar, men også lære om at tage ansvar, så fremtiden kan blive bedre,” siger FCK-anføreren.

I januar-transfervinduet har man i F.C. København allerede sagt farvel til ikonet Ragnar Sigurdsson og overfor Copenhagen Sundays kunne Jess Thorup bekræfte at Mudrazija er på vej væk. Efterfølgende har det gået stærkt med en masse navne rygtet til København og på det seneste har den tidligere AGF-spiller Bundu været sat kraftigt i forbundelse med FCK.

”Vi har stadig fem forsvarsspillere, vi har også en fire-fem midtbanespillere med Marko (Stamenic, red.) også vi har også Jonas (Wind, red.) og Pep der kan spille samme position. Vi har Kaufmann, Viktor (Fischer, red.), Wilczek… Vi har stadig en rigtig god trup, men selvfølgelig jo mere kvalitet vi kan bringe ind i holdet jo bedre. Vi er glade for den trup vi har nu, men hvis de (Ledelsen, red.) beslutter sig for at bringe nye spillere ind, der kan bidrage og hjælpe holdet, så er de meget velkomne. Ellers er vi klar til at gå i krig med den trup vi har nu,” forklarede Carlos Zeca.

Den 3. februar starter Superligaen igen for FCKs vedkommende. For løverne betyder det en udebanetur til Aalborg. Det er en forårssæson, hvor der skal indhentes mange point fra efterårets fejl. Og det er et kort halvår, som Zeca ikke kan vente med at spille.

”Jeg er virkelig spændt og klar på at starte ligaen igen. Jeg savner konkurrencen, savner fodbolden så jeg glæder mig til at komme i gang,” sluttede Carlos Zeca.

Fotos: Rasmus Eghøje og David E. Bastian-Møller / Copenhagen Sundays.

Rasmus er vores rookie. Han skriver, laver video og tager billeder.
Selvom Rasmus bor på landet er han glødende FCK-fan.