BRIAN PRISKE OM FISCHER: HAN SKAL SGU BARE VÆRE SIG SELV

BRIAN PRISKE OM FISCHER: HAN SKAL SGU BARE VÆRE SIG SELV

Få dage efter Copenhagen Sundays kunne fortælle, at Viktor Fischer var på vej videre fra F.C. København kom nyheden fredag om, at Fischer er hentet til Belgien af den tidligere FCK-assistent og FC Midtjylland-træner Brian Priske, der efter sidste sæson har sat sig i trænersædet hos Royal Antwerpen. En klub, der ligesom FCM, som Priske kom fra, tog sølvmedaljer i 20/21-sæsonen.

Brian Priske har efter seks uger som træner i belgiske Royal Antwerpen hentet Viktor Fischer til klubben. Fotos: royalantwerpfc.be

Brian Priske har efter seks uger som træner i belgiske Royal Antwerpen hentet Viktor Fischer til klubben. Fotos: royalantwerpfc.be

Priske har fulgt Fischer tæt over flere år. Som FCM-spiller kunne træneren se Fischer på FCMs akademi, han forlod assistentjobbet i København kort før Fischer kom til og og så har Brian Priske naturligvis fulgt offensivspilleren hos rivalerne fra FCK, men han var assistent- og cheftræner for midtjyderne.

Og nu skal de to så altså arbejde sammen i Antwerpen i den bedste belgiske række.

-Brian, I har hentet Viktor Fischer i København. Hvad er tanken bag den transfer?

“Jamen det er, at vi mangler lidt offensiv kapacitet her nede. Vi har et par dygtige offensive spillere, men mangler lige lidt ekstra. Og derfor var det selvfølgelig super, at vi kunne få landet en aftale med Viktor. Vi har selvfølgelig kunnet følge lidt med i hans situation der hjemme, her de sidste par uger, så jeg er overmåde lykkelig for, at det er faldet på plads,” siger Brian Priske til Copenhagen Sundays på telefonen fra Belgien.

-Ja, det var mit næste spørgsmål. Er det en spiller du står og mangler og, hvor meget har du ændret på det hold du er kommet ned til?

“Arh, der er blevet ændret en del. Der har været en del afgang fra sidste sæson, der er kommet et par nye til også, har ændret lidt formation også på holdet, så sammen med de øvrige, så kommer han til at gøre en god figur er jeg sikker på. Vi skal spille rigtig mange kampe hen over efteråret også, og skal spille europæisk, så vi kommer til at få brug for en god bredde, men først og fremmest får vi også brug for noget kvalitet, som Viktor har. Og ikke mindst noget erfaring, som Viktor også har i en relativt ung alder. Vi har en okay ung trup, så vi savner et par stykker, som har prøvet lidt mere end de andre,” siger Priske.

-Jeg skal jo indrømme, at jeg ved ikke sindssygt meget om Royal Antwerpen og, hvordan I spiller, men er det en spillestil der matcher Viktor? Det går jeg jo ud fra, når du henter ham, men er det også en Viktor du vil spille, som vi kender ham fra København?

“Ja, det er i hvert fald planen. Viktor skal komme ned og spille sit spil. Nu har jeg selvfølgelig kunnet følge med i hans præstationer, de sidste tre år, på tæt hold i Superligaen, så jeg ved ja, hvad det er han indeholder. Har selvfølgelig også set ham, da han var på sit absolut højeste, på landsholdet og så videre. Så jeg ved, hvad han indeholder, det er sgu egentlig bare det det handler om for Viktor, at komme ned og præstere og spille det fodbold, som han elsker allermest og levere den energi, som han også giver til holdet og til fansene ude på lægterne. Så han skal sgu bare være sig selv, så ved jeg, at det er længe fint til at kunne præstere for holdet her nede også.”

-Det er han god til…

“Det er han bestemt, det er han bestemt. Det er han også god til. Han har rigtig mange kvaliteter, så som sagt, jeg er super, super glad for det. Jeg ved han kommer til at tilpasse sig hurtigt til holdet, både i forhold til spillet, men også i forhold til kulturen og sproget også. Han taler jo hollandsk også, så jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt,” konstaterer Priske.

-Som du selv siger, så har du jo, som alle os andre, set Viktor Fischer præstere på et forrygende niveau fra starten i F.C. København, men så havde han jo også den her lidt lange skadesperiode, hvor efter han har haft svært ved at finde tilbage til niveau. Hvad tænker du om det?

“Jamen det bekymrer mig ikke så meget. Noget af det har ligget i de udfordringer han har haft med nogle småskader. Han har manglet at finde det momentum og egentlig bare kunne spille hver kamp og præstere på højt niveau. Og så tror jeg på, at det kan han finde hos os igen. Og samtidig så ved jag godt, at nogle gange har folk det med, at hænge lidt fast i nogle øjebliksbilleder og egentlig bare vurdere Viktor på det første halve til hele år i Superligaen, men når jeg sidder og kigger tilbage, bare på nogle simple tal, i forhold til det sidste års tid, hvor han har spillet 32 kampe, eller i hvert fald står noteret for 32 kampe alt i alt i Superligaen, i Europa og pokalturneringen, så står han faktisk noteret for seks mål og ni assists. Så det er faktisk 15 mål han er med i i 32 kampe. Det synes jeg sgu egentlig er ganske godt af en spiller, som har fået en del kritik for, at han ikke har leveret. Og det tror jeg egentlig bare er det, som siger allermest om Viktors kvaliteter, der er jo, at folk har nogle kæmpe forventninger til ham og det er jo egentlig positivt, for det er fordi vi allasammen ved, at han har nogle fantastiske færdigheder. Dem tror jeg på, at vi i fællesskab og sammen med de andre i truppen kan få ud i fuld flor igen,” siger Antwerpen-træneren.

-Så det jeg hører dig sige er, at en Fischer også på et lidt lavere niveau end det han kan, det er du egentlig også tilfreds med, men du vil vel også gerne have ham til at fungere hen imod det, som vi allesammen ved han indeholdet?

“Jo men selvfølgelig, det vil alle trænere, det vil alle spillere. Selvfølgelig vil man gerne have, at de top præsterer. Nogle gang er der jo flere årsager til, at de ikke toppræsterer. Og det er jo spillerens ansvar og også trænerens og stabens og hele holdets ansvar, at den enkelte også præsterer. Det tror jeg kommer stille og roligt her nede. Jeg ved, at den måde vi arbejder på den kommer også til at gavne Viktor. Og i sidste ende ved jag, at han har personligheden og styrken og kvaliteterne til at kunne præstere på højt niveau, så jeg glæder mig sgu egentlig bare til at komme i gang med Viktor også, sammen med alle de andre,” siger Priske.

Brian Priske i omklædningsrummet hos Royal Antwerpen under dette års pre-season. Foto: royalantwerpfc.be

Brian Priske i omklædningsrummet hos Royal Antwerpen under dette års pre-season. Foto: royalantwerpfc.be

-I København, os der har været tæt på holdet og tæt på klubben og observeret meget over en periode, det har jo været lidt et hovedbrud, det her med, hvad der gjorde, at han ikke præsterede på max, det sidste stykke tid. Har du talt med ham om, hvad han har brug for fra jer, for at præstere?

“Nej ikke som sådan, i forhold til de præstationer du snakkede om tidligere. Selvfølgelig har vi snakket lidt om, hvad tankerne er her nede, hvordan det er jeg ser han kan bidrage, hvordan vi bygger træningerne op og ugerne op, og hvordan kulturen er her nede. Det har vi selvfølgelig drøftet og vendt, så han havde en okay idé om, hvad det var for noget han gik ind i. Det er ikke fordi det er markant anderledes end mange andre steder, men selvfølgelig er der lagt en okay tydelighed for, hvad det er jeg tror, at han kan bidrage med,” den tidligere FCK-assistenttræner.

-Vi kunne jo, for ikke særlig mange dage siden fortæller, at Fischer var på vej væk og vi hørte også, at det kunne gå rigtig hurtigt. Jeg tror det er tre dage siden, at vi kunne fortælle, at han var på vej væk. Kan du sige lidt om forløbet? Jeg vil næsten tro, at det også er gået ret hurtigt for jer, siden I begyndte at overveje, at han kunne være en mulighed, til at det så er lykkedes for jer?

“Ja, det tror jeg du har ret i. Selvfølgelig har jeg fulgt lidt med i situationen der hjemme, omkring Viktor. Og har jo selvfølgelig haft ham lidt på nethinden i noget tid. Jeg har altid syntes, at Viktor har været en fremragende spiller og har leveret på højt niveau, så selvfølgelig har han altid været en spiller, som jeg holdt lidt øje med. Og så er det klart, når du lige pludselig ser en situation, her i starten af den nye sæson, at han ikke spiller så meget, jamen så er du selvfølgelig ekstra opmærksom. Og så i sidste ende så gik det relativt stærkt. Og der er ingen tvivl om, at igen må man rose FCK, for den måde de har håndteret det hele på. Det har været topprofessionelt og er gået rigtig stærkt også med de planer, så det har været fedt igen. Og fedt nok også for for en dansker, der sidder her nede, at man kan høre, at klubben her nede, som har snakket og vendt tingene med FCK, at de føler, at det har været på et absolut højt niveau. Det gør mig da selvfølgelig også lidt glad,” siger Brian Priske.

-Lige her til sidst. Der har været en del snak om, hvor han kunne ryge hen, hvilket niveau han kunne havne på, hvor stor en klub kunne han havne i. I ligger der nede, sidste år en andenplads, klemt inde mellem Brügge (Club Brügge) og Anderlecht, som de fleste danskere kender. Hvad er der for et niveau I har? Hvis du skulle placere jer - de bedste hold i Belgien er vel lige en tand over superligaen, eller hvor vil du placere jer selv - hvis vi måler på en superliga-skala?

“Det er jo altid svært at svare sådan helt konkret på. For det første synes jeg, at den Belgiske liga er et skridt op i forhold til superligaen. Men kigger du på de enkelte klubber her nede og de enkelte topklubber, så er det jo helt sikkert nogen, som både F.C. København, Midtjylland og Brøndby kan måle sig med. Og vi har også gennem de sidste fire-fem år set, at både F.C. København og  Midtjylland har slået Club Brügge, som er blevet mestre de sidste to år. Så de danske tophold kan jo sagtens matche topholdene her nede, over x-antal kampe, men som jeg siger, jeg føler at ligaen er stærkere her nede. Jeg føler der er i hvert fald seks hold, som egentlig kan kæmpe med om titlen her nede også. Så derfor handler det om, at du har en stærk gruppe af mennesker og en stærk trup og selvfølgelig noget kvalitet og noget topkvalitet, rundt omkring, for det er en lang sæson. Vi spiller jo 34 kampe i grundspillet og så seks kampe i play-off til sidst. Spiller helt hen over julen, sidste kamp kort før nytår er 26./27. december. Og så går du igang igen i januar, så det er en hård sæson. Og der kræver det gode spillere, hvis du skal kæmpe med om mesterskabet, som jo er vores ambition. Selvom vi er en klub, der er på vej fremad og har investeret kraftigt, så går præsidenten sten sikkert efter, at kunne ende bedre end sidste sæson (nr. 2, red.),” siger træneren.

-Og det gør du vel også med det kommer fra både i F.C. København og Midtjylland?

“Ja ja, præcis. Selvfølgelig vil jeg vinde og selvfølgelig er det jo titler og så videre der tæller, så selvfølgelig er det det helt lange lys der er på. Men jeg tror lige nu og her, der handler det om at holde snuden lidt i sporet i forhold til de ændringer der har været, som sagt, i trup og i kultur og i klubben og så videre. Og i faciliteterne her ned, er der virkelig sket meget, i de seks uger jeg har været i gang, og derfor handler det om at være vedholdende i de ting og nu har det pyntet lidt, at vi har fået Viktor ind også, og føjet endnu mere kvalitet til en allerede stort trup, sp vi kan være konkurrencedygtige allerede indenfor kort tid,” siger Viktor Fischers nye chef.

Fotos: royalantwerpfc.be

David E. Bastian-Møller er medstifter af Copenhagen Sundays. Dengang og nu.
Han er far til to og glødende FCK-fan. Og det har han været siden '92.
David har arbejdet med medier og markedsføring siden han kunne gå.
Han tilhører fraktionen Copenhagen Cooligans og han hader BIF!